Annonce
Randers Onsdag

Gør-det-selv projekterne rykker udendørs

I følge dirketør i XL-byg , Vorup, Kasper Søholm, har coronaen og dens restriktioner skabt øget interesse for udelivet i hjemmet. "Generelt ofrer kunderne mere på uderummet. De vil samles ved bålfadene og ved terrassevarmere, da vi mødes udenfor og i det hele taget bruger uderummet mere", siger han. Foto: Jesper Elgaard
- Det er tydeligt at se på kunderne, at det er blevet forår, siger Kasper Søholm, direktør i XL-byg, Vorup.

Randers: I XL-byg Vorup Tømmerhandel & Byggecenter, Nyborgvej 3, fortæller direktør Kasper Søholm, at det er tydeligt at se på kunderne, at det er blevet forår. Det er ikke længere primært indendørs projekter som eksempelvis gulve, fliser og vvs, der er bliver købt ind til.

- Vi kan se, at kunderne flytter fokus mod de udendørs projekter som bygning af shelter, opsætning af hegn, drivhuse, renovering af facader med træ og ikke mindst nye terrasser i træbaserede produkter, siger Kasper Søholm.

Han forudser, at der resten af foråret vil være godt gang i de projekter, der sætter fokus på uderummet og særligt det, der kan forskønne uderummet som eksempelvis terrasser, hegn og skure.

- Desuden vil der stadig være stor fokus på energirenovering. Folk ønsker mere energirigtig vinduer, efterisolering af lofter og facader, siger Kasper Søholm.

Annonce

Corona har øget interessen for udeliv

Kasper Søholm fortæller at målt på det, kunderne efterspørger i XL-byg, kan han se, at coronaen med dens restriktioner har bevirket, at danskerne har fået en øget interesse i udelivet i hjemmet ved for eksempel at bygge nye træterrasser eller ny terrassebelægning, så uderummet er mere moderne.

- Der lægges flere ædeltræsterrasser og dyrere havefliser. Generelt ofrer kunderne mere på uderummet. De vil samles ved bålfadene og ved terrassevarmere, da vi mødes udenfor og i det hele taget bruger uderummet mere, siger Kasper Søholm.

- Vi har også set en vækst i drivhuse og orangerier som aldrig før, og der er en tendens til, at der købes flere store drivhuse. Leg i havne er også blevet endnu mere populært, det kan vi se på salget af legetårne og trampoliner, fortsætter han.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Annonce