Annonce
Randers Onsdag

Giv et træ i julegave og støt den lokale biodiversitet

Giv et træ i julegave. Det koster 40 kroner, og det plantes lokalt. Hvis konceptet bliver en succes, udvider kommunen det. PR-foto
Det er Randers Kommune, der er begyndt at sælge træer, der plantes lokalt.
Annonce

Randers: Randers Kommune er klar med et alternativt julegaveønske. Altså noget, man kan give eller ønske sig, hvis man gerne vil gøre noget godt for klimaet lokalt. Nemlig et træ.

I løbet af december begynder kommunen at sælge træer, der bliver plantet lokalt. I første omgang på det rekreative område Skovholmen i Randers.

- Ved at give et træ kan vi alle på en enkel måde være med til at skabe en mere klimavenlig fremtid for os selv, vores børn og børnebørn. Det klimavenlige og grønne initiativ ligger fint i tråd med FNs verdensmål, som kommunen er i fuld gang med at implementere i samarbejde med borgere og erhvervsliv, siger borgmester i Randers Kommune, Torben Hansen.

Annonce

Forskellige træer

Det er Ivan Guldager fra Natur og Miljø i Randers Kommune, der skal sørge for, at træerne bliver plantet.

- En skov med forskellige træarter som eg og bøg øger biodiversiteten. Samtidig vil vi gerne have, at skovene skal være naturlige med bredkronede træer, der giver muligheder for træklatring og skygge til en hyggelig picnic om sommeren. Vi håber, der bliver interesse for at give træer, så vi kan plante flere skove i Randers. Udover at øge biodiversiteten beskytter skovene drikkevandet og tæller positivt i vores CO2-regnskab, siger Ivan Guldager.

Man kan se mere om muligheden for at give et træ på randers.dk/givettræ.

/cak

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Annonce