Annonce
Randers

Memphis Mansion i et nyt lys

Den smukke og karakteristiske bygning med midlertidigt arkitektonisk facadelys, der fremhæver, komplementerer og underbygger teksturer og detaljer. PR-foto
Morten Buss Andersen fra konsulentvirksomheden AfterDark beskæftiger sig med lysdesign til blandt andet facade- og terrænbelysning.
Annonce

Randers: Arkitektonisk facadebelysning fik i januar facaden på Memphis Mansion til at tage sig markant anderledes ud efter mørkets frembrud. Bag projektet stod Morten Buss Andersen, der driver konsulentvirksomheden AfterDark, som beskæftiger sig med lysdesign til blandt andet facade- og terrænbelysning.

- Jeg har altid haft en lyst til at forskønne, bidrage og tilføje noget ekstra til mine omgivelser, heriblandt Memphis Mansion. De fleste kan blive enige om, at bygningen er noget nær unik – der findes trods alt kun én lignende. Samtidig er der rigtig mange spændende arkitektoniske detaljer, som sjældent ses på nyopført byggeri i dag, siger Morten Buss Andersen om baggrunden for projektet.

Siden 2011 har han tænkt på at fremhæve bygningens karakter med arkitektonisk facadebelysning. I slutningen af 2019 faldt aftalen på plads, og manden bag Memphis Mansion, Henrik Knudsen, var med på idéen om at udlåne bygningen til en midlertidig opstilling.

Opstillingen gav et iøjnefaldende nyt lys på facaden. Og selvom opstillingen af lyset var midlertidigt, blev der medtaget i overvejelserne, at monteringen og placeringen af armaturer skulle kunne udføres som en permanent løsning og altså ikke blot være som en teaterscene, siger Morten Buss Andersen.

Når omgivelserne i terrænet oplyses, frem for blot at belyse stien med parklamper, opstår der en dybde, som bidrager til rumfølelsen. Det skaber en helt anden horisont end i dagtimerne, og oplevelsen er anderledes intens. PR-foto
Annonce

Imponerende

Henrik Knudsen var imponeret over resultatet:

-Jeg synes, det blev super flot. Jeg er blevet inspireret. Det var et flot og stilrent udtryk, som er godt i tråd med, hvordan man belyser bygninger i Elvis’ hjemland, siger Henrik Knudsen.

Udover installationen på Memphis Mansion har Morten Buss Andersen også udført midlertidige opstillinger med facade – og terrænbelysning på Randers Realskoles bygning på hjørnet af Nørrebrogade og Fabers Allé - det tidligere amtssygehus, samt en midlertidig opstilling med terrænlys i Doktorparken.

Broens konstruktion fremhæves, ligesom gangarealet tydeligt markeres med mere lys, for at markere forandringen i stiforløbet. PR-foto
Den midlertidige installation er nænsomt udført for ikke at skæmme bygningen med lamper/armaturer i de lyse timer. PR-foto
Det tidligere Amtssygehus på Fabersvej, (i dag Randers Realskole) fik kortvarigt arkitektonisk facadelys. Til fremhævelse og markering af bygningens unikke detaljer. PR-foto
Terrænlys på træerne tæt ved gør, at der opstår en dybde i udsigten mod den smukke solnedgang. PR-foto
Særligt ved indgangspartiet er der i den grad kælet for med detaljer. Her er der ligeledes mere lys for tydeligt at vise retningen og tiltrække de besøgende. PR-foto
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Randers Onsdag

Langå Skole fejrede sit jubilæum

Annonce