Annonce
Randers Onsdag

Noah pjækkede og gad ikke skolen: E-sport projekt i Randers har givet ham motivationen tilbage

I folkeskolen havde Noah Buemann Nielsen et massivt fravær. Efter han i 2020 blev en del af e-sport projektet på Randers Specialskole, har han fundet motivationen til at komme i skole samt blive bedre til dansk og matematik, som er et krav hvis han skal virkeliggøre sine fremtidsdrømme. Foto: Frank Pedersen
Efter flere års massivt fravær i folkeskolen, har et e-sport projekt på Randers Specialskole givet Noah Buemann Nielsen motivation til at gå i skole samt blive bedre til dansk og matematik.

Randers - Jeg var ikke særlig ofte i skole. Der blev pjækket lidt også uden at mine forældre vidste det. Der var ikke rigtig noget der interesserede mig, så jeg gad egentlig ikke rigtig det med at gå i skole. Computeren derhjemme trak mere end skolen, fortæller 14-årige Noah Buemann Nielsen om sine fem første år i den almindelige folkeskole.

Da han skulle begynde i 6. klasse skiftede han til Randers Specialskole, hvor han i 2020 blev en del af et nyt projekt på skolen, hvor undervisningen er bygget op omkring e-sportspillet Counter Strike.

Det var ikke kun på grund af det massive fravær, at Noah Buemann Nielsen kom til Randers Specialskole. Han har også autisme.

Annonce

Noah Buemann Nielsen er glad for, at han fik mulighed for at være en del af e-sport projektet.

- Det er meget mere interessant at lære ting på den her måde end for eksempel at sidde med en eller anden matematikbog, siger han.

Fællesskab og fysiske venner

Det er ikke kun det at spille Counter Strike, Noah Buemann Nielsen fremhæver som positivt ved at være en del af e-sport projektet.

- Der er et godt community (fællesskab, red.) blandt gamere, hvor folk er parat til at hjælpe hinanden, selv om det er et konkurrencepræget spil, siger han.

For Noah Buemann Nielsen har de seneste halvandet betydet, at hans fremmøde er forbedret markant, da han har fået mere lyst til at tage i skole, fremfor som tidligere at blive hjemme og sidde alene med sin computer.

- Jeg har fået flere venner fysisk, som jeg mødes med i stedet for kun at snakke med andre online over nettet, siger han og tilføjer, at han også blevet bedre til at håndtere de situationer, der har bund i hans autisme.

Annonce

Motiveret til mere faglighed

For tiden går Noah Buemann Nielsen i 8. klasse og har endnu ikke lagt en fast plan for, hvad han skal, når han er færdig med skolen.

- Men jeg kunne godt tænke mig at komme på en skole, hvor jeg kan blive bedre til e-sport. Det kræver dog, at jeg bliver bedre til matematik og dansk, så det er jeg blevet meget mere motiveret for ved at være med i det her projekt, siger han.

Annonce

Forældre kan mærke en kæmpe forskel

Noah Buemann Nielsens forældre, Sara Buemann Nielsen og Jes Lyngø Nielsen, har oplevet en kæmpe forskel på deres søn efter, han blev en del af e-sport projektet.

- Det gik rigtig skidt i folkeskolen, hvor der blev prøvet mange ting af, før han kom på Randers Specialskole. Først var han i en almindelig specialklasse, men det gik heller ikke gik så godt, siger Sara Buemann Nielsen.

- Selv om det var med mere støtte og færre timer, var det alligevel almindelig undervisning hvor han fik at vide, at nu skal du lave det og det. Det fungerede Noah ikke i, supplerer Jes Lyngø Nielsen.

Det gør han derimod i e-sport projektet, hvor rammerne er mere flydende, og der er langt højere fokus på at få eleverne til at møde frem i skolen.

- Undervisningen er lagt an på noget, der interesserer sådan en flok drenge. De opdager ikke, at de faktisk lærer om statistik, når de skal udregne, hvor mange våben de har og den slags, fortsætter Sara Buemann Nielsen.

Annonce

Ovenud begejstrede

Hun tilføjer, at for bare et år siden, havde hun ikke troet, at hendes søn nogensinde ville have udsigt til at kunne tage en eksamen. Det tror hun på nu.

- Han har fundet inspiration til at forfølge noget, han gerne vil. Det drive ville han ikke have fået, hvis han ikke var begyndt her, fastslår hun.

Da Sara Buemann Nielsen og Jes Lyngø Nielsen blev præsenteret for idéen om, at Noah kunne blive en del af et projekt, hvor han skulle spille computer i skoletiden, var de ikke i tvivl om, hvorvidt de skulle sige ja.

- Vi havde et barn, der ikke trivedes, så vi var fuldstændig ligeglad med, at han skulle spille computer, bare han ikke var ked af at skulle ud ad døren om morgenen, og at han ville komme glad hjem. At det så ret hurtigt viste sig, at håbet om de gode resultater blev indfriet i løbet af no time, har bare gjort, at vi er ovenud begejstrede for, at Noah kom med, siger hun.

Jes Lyngø Nielsen tilføjer, at e-sport projektet blev solgt på, at selv om det kom til at handle om Counter Strike, så ville der fortsat være fokus på et fagligt indhold.

- Samtidig har underviserne bragt en masse menneskelige egenskaber ind i de her drenge. Egenskaber som de tidligere ikke rigtig forstod, hvordan de skulle håndtere, siger han.

- De bliver sat i et univers, de kan agere i, fordi rammerne gør, at de føler sig trygge. Det giver overskud til at tackle sociale elementer - også uden for skærmen, tilføjer Sara Buemann Nielsen.

Annonce
Randers Onsdag

Byggeri skrider planmæssigt frem: Klar med åbningstidspunkt for ny butik i midtbyen

Annonce
Randers Onsdag

Hanne Falk har aldrig drømt om at kunne leve af sin kunst: – Jeg er afhængig af at være en del af et større fællesskab

Annonce
Randers Onsdag

Randrusiansk kunstner er ikke i fare for at løbe tør for kontanter: Jeg laver selv mine penge

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Randers Onsdag

Jonathan blev træt af altid at gå på kompromis i bands: - Jeg er gået solo for at spille den musik, jeg brænder for

Randers Onsdag

1. maj vajer de røde faner frit igen efter corona

Randers Onsdag

Her kommer kommune og butikker med kost og spand

Randers Onsdag

John fører an: Kom og gå med

Randers Onsdag

Gågruppen er meget mere end motion

Randers Onsdag

Randers-klinik sætter priserne ned: Romina har truffet stor beslutning

Annonce