Annonce
Randers Onsdag

Ny byggemodning i gang i Dronningborg

Området i Dronmningborg, hvor der bygges på livet løs, bliver endnu større. Foto: Randers Bygger
Yderligere 60 nye parcelhusgrunde, 23 rækkehuse, og seks kompaktgrunde har politikerne nikket ja til i lokalplanen for Dronningborg. Byggemodningen går i gang nu og forventes afsluttet i løbet af efteråret.
Annonce

Dronningborg: Byggeudstillingen "Randers bygger" i Dronningborg har fået godkendt en ny lokalplan med 60 nye parcelhusgrunde, 23 rækkehuse, og seks kompaktgrunde. Byggemodningen af de første 26 byggegrunde og 23 rækkehuse samt seks kompaktgrunde påbegyndes nu og forventes byggemodnet i løbet af efteråret. De første fem byggegrunde er allerede solgt, lyder det fra udstykker Erik Bo Andersen, Randers bygger.

Randers bygger fortsætter desuden med byggeudstillinger:

- Besøgstallet slår igen i år alle rekorder, og derfor er der allerede nu indgået kontrakter for de næste to år, nemlig for 2020-2021, som åbner 27. september i år, og for sæson 2021-2022, som åbner 3. oktober 2021, siger Erik Bo Andersen, der dog ikke vil ind på de eksakte besøgstal, fordi han ikke har gjort dem op endnu.

- Men hver uge er der kommet mellem 50 og 200 gæster, og jeg kan se, at det er mere i år end de foregående to år, siger Erik Bo Andersen, der kan fortælle, at tallet er over 1000.

Byggeudstillingen har åbent hus søndag 15. marts, og det er sidste gang, inden der lukkes ned for sommeren. Byggeudstillingen åbner så igen til efteråret.

Her kan kommende nybyggere se huse bygget af forskellige typehusfirmaer, som på byggeudstillingen hver søndag står klar med råd og vejledning i de møblerede udstillingshuse.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Randers Onsdag

Langå Skole fejrede sit jubilæum

Annonce