Annonce
Randers Onsdag

Oplevelser med musik i naturen giver bedre trivsel

En beboer fra plejecentret Svaleparken lokker toner ud af det udendørs musikinstrument My Tunes i plejecentrets have.
Ny donation fra TrygFonden til demensramte på plejecentret Svaleparken
Annonce

RANDERS: I haven på plejecentret Svaleparken i Assentoft finder beboerne Bell Lyre og Harmony frem. Sammen med personalet spiller de musik, og for de demente beboere er det med til at genkalde minder og stimulere sanserne. Med en donation fra TrygFonden på 152.834 kroner har centret indkøbt musikinstrumenter, som beboerne også kan bruge sammen med deres pårørende, og når nabobørnehavens børn kommer på besøg i haven.

Annonce

Befordrer minder

Musik kan få minderne frem hos mennesker med demens, og på plejecentret Svaleparken havde de allerede gode erfaringer med at afspille musik for de ældre. Social og sundheds assistent-assistent Astrid Wurtz fik derfor idéen til at søge om støtte til musikinstrumenter, så beboerne kan deltage aktivt.

- Flere af vores beboere er så udfordret af demens, at de ikke længere selv kan fortælle om oplevelser fra deres liv eller give udtryk for, hvad de godt kan lide. Musikken kan være en alternativ måde at udtrykke sig på og kommunikere med andre, og derfor vil vi gerne involvere beboerne i selv at skabe lyde og musik og motivere dem til at bevæge sig. Vi er derfor meget glade for donationen fra TrygFonden, som har gjort det muligt at skabe en ny musikaktivitet, fortæller Astrid Wurtz.


Det giver en særlig oplevelse for beboerne, at de får overtøjet på og sidder udendørs og mærker den friske luft.

Gitte Brath Gregersen, leder af plejecenter Svaleparken


Annonce

Udendørs-instrumenter

Blandt instrumenterne er Duo Cupla (xylofon), Bell Lyre (klokkespil), Harmony (xylofon), Tumbadoras (steel drums) og My Tunes (percussion-instrument).

Instrumenterne er bygget til at være ude i alt slags vejr og fælles aktiviteter i det fri – i dette tilfælde musik - fremkalder minder og fællesskab. Udover musikken giver aktiviteten også frisk luft, for instrumenterne bliver brugt i centrets have, fortæller Gitte Brath Gregersen, der er centerleder på Svaleparken:
- Det giver en særlig oplevelse for beboerne, at de får overtøjet på og sidder udendørs og mærker den friske luft. Så det er dejligt, at vi går den varme tid i møde. Det giver også god energi at have børnehavebørnene på besøg, som løber rundt i haven og er med til at spille musik på instrumenterne. Vi kan se, at det gør noget godt for beboerne og giver dem en anderledes oplevelse i hverdagen, siger hun.

Annonce

Sundhed og trivsel

TrygFondens regionale råd i Midtjylland har støtte projektet som en del af indsatsen for at give alle en plads i fællesskabet og øge trivslen.
- I TrygFonden arbejder vi for at øge danskernes sundhed og trivsel, og særligt trivslen bliver ramt, når man udvikler demens. Vi er derfor glade for, at vi kan være med til at give beboerne på plejecentret Svaleparken oplevelser med musik, som kan bringe minder frem og hjælpe dem med til at udtrykke sig. Jeg håber, at det vil øge trivslen og give mange gode timer i haven, siger Marianne Kristensen, formand for TrygFondens regionale råd i Region Midtjylland.

molu

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Randers Onsdag

Fru Lund vil styrke naturen

Randers Onsdag

Ny synshal åbnet i Randers

Annonce