Annonce
Randers Onsdag

Savner du at låne bøger i nedlukningstiden: Nu kan du klikke og hente på biblioteket

Randers Bibliotek har udtænkt en plan, så det er muligt at sidde hjemme og reservere bøger, og så hente dem coronasikkert på biblioteket. Foto: Annelene Petersen
Annonce

Randers: Efter at flere har efterlyst muligheden af at kunne låne bøger, film, spil med mere på biblioteket i denne corona-nedlukningstid, er Randers Bibliotek, i samarbejde med Randers Kommune, nu kommet med en løsning.

Efter princippet klik og hent kan materialerne nu reserveres hjemme fra sofaen, og så hentes coronasikkert på hovedbiblioteket i Randers.

Ordningen trådte i kraft i fredags, og det foregår på den måde, at man reserverer de titler man vil, via hjemmesiden eller bibliotekets app. Når reservationen er klar til afhentning, eller du skal aflevere noget, kan du gå på biblioteket mandag, tirsdag, onsdag og torsdag mellem klokken 14 og klokken 17.

- Randers Bibliotek er meget opmærksomme på, at det skal være sikkert for dig at hente dine reserveringer eller aflevere bøger, og at der ikke skal ske smitte med coronavirus, mens du er på biblioteket. Derfor laver vi en ensrettet vej gennem hovedbiblioteket. Vi sørger for afstandsmarkeringer og kø-systemer. Vi sørger for, at der er personale i rummet til at sikre, at afstandskravet på to meter overholdes. Det er ikke tilladt at tage ophold på biblioteket, lyder det fra biblioteket.

Annonce

Book hjælp

Det er også kun reserverede materialer, der er tilgængelige. Det vil ikke være muligt at lede efter bøger, der ikke er reserveret. Det vil heller ikke være muligt at få personlig betjening i den begrænsede åbningstid.

Til gengæld er det muligt at få hjælp fra bibliotekets personale til at lave reservationer eller at finde den rigtige titel. Studerende kan også få hjælp telefonisk eller online. Ligesom der kan bookes tid hos en bibliotekar, som kan hjælpe med at finde kilder til bøger. Det kan foregå over telefon eller online.

Du kan komme i kontakt med personalet på telefon 87 10 68 00 mellem klokken 8-15, eller på mail hovedbiblioteket@randersbib.dk, hvor der besvares mail alle hverdage mellem klokken 8 og 16.

Filialerne Randers Bibliotek Syd, Randers Bibliotek Øst og Langå Bibliotek er i denne fase stadig lukkede. Bogbussen er heller ikke i drift på nuværende tidspunkt. Derfor er alle bibliotekets lånere stadig fritaget for gebyrer på for sent afleverede materialer. Det gælder indtil 14 dage efter en fuld åbning af biblioteket.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Randers Onsdag

Metalsangkor mangler sangere

Randers Onsdag

Coronaramt sangkor fylder 70

Randers Onsdag

Nu vil Gitte nørde endnu mere

Annonce