Annonce
Ugeavisen Ribe

Dagmarstatue i Ribe bliver atter gjort orange

I anledningen af FN's kampagne for vold mod kvinder kommer der igen i år orange lys på Dronning Dagmar-statuen på slotsbanken i Ribe. Arkivfoto: Martin Ravn
Annonce

Ribe: For tredje år i træk sørger Soroptimisterne i Ribe for, at Dronning Dagmar statuen på Slotsbanken badet i orange lys.

Lyset tændes den 25. november og vil gøre Dagmar orange de følgende 16 dage - ligesom det har været de foregående år. Men det er så også det eneste, der er som det plejer. Soroptimisterne kan nemlig ikke dele mandariner og flyers ud til folk og fortælle om FN's kampagne om "Stop vold mod kvinder".

- Vi kan ikke gøre, som vi plejer, fordi der er coronakrise. Alt er blevet mere afdæmpet på det seneste med undtagelse af vold i kærlighedens navn. Den er øget med en tredjedel under isolationen og frustrationen under coronaen, og den er også i større grad gået ud over børnene, påpeger May Lise Hegrand fra Soroptimister i Ribe og fortsætter:

- Så det er stadig vigtigt at sætte fokus på problemet. Volden har mange navne og former: Vold i hjemmet, kønsrelateret vold, hustruvold, partnervold, kærestevold. Psykisk vold og trusler om vold er hyppigst, men fysisk vold, nogle gange med døden til følge, er også en realitet. Der er økonomisk vold, seksuel vold, stalking samt chikane og ydmygelser på de sociale media. Volden kan stå på i årevis uden at den voldsramte søger hjælp. Det er simpelthen for flovt og skamfuldt at stå frem, siger May Lise Hegrand.

Lyset er tændt på Dagmar fra klokken 16 hver dag ind til klokken 01 den følgende nat.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Annonce