Annonce
Ugeavisen Ribe

Guld & Rod flytter til nye lokaler

Guld & Rod flytter til nye lokaler. De nye lokaler bliver på Industrivej 58 i Ribe ved Dansk Outlet. Foto: PR
Guld & Rod i Ribe rykker i nye lokaler ved siden af Dansk Outlet.

Ribe: Det bæredygtige secondhand koncept, Guld & Rod, er slået så godt igennem hos forbrugerne i Ribe og omegn, at de nu flytter til nye lokaler. De nye lokaler på Industrivej 58 ligger ved siden af Dansk Outlet. Håbet er, at den store kundegennemstrømning i outletbutikken vil flere ind ad døren hos Guld & Rod.


Vi forventer os meget af denne mere synlige placering.

Jesper Petersen


Flytningen til de nye lokaler på Industrivej 58 i Ribe er allerede begyndt. Hos Guld & Rod ser man med spænding frem til at slå dørene op på den nye adresse, som i høj grad er valgt ud fra indretning og beliggenheden.

- I Guld & Rod rammer vi en meget bred kundekreds. Alligevel kan vi se en god synergi i at ligge ved Dansk Outlet, da deres kunder også kan lide at gøre en god handel. Så da muligheden åbnede sig for, at vi kunne få lov at leje nogle af Dansk Outlets kvadratmeter, så var vi nødt til at slå til. Vi forventer os meget af denne mere synlige placering, siger direktør hos Guld & Rod, Jesper Petersen.

Annonce

Bedre forudsætninger for standlejerne

Håbet med de nye lokaler er, at det kan styrke standlejernes forudsætninger for at sælge.

- Hos Guld & Rod lever vi af, at vores standlejere er glade og sælger godt - og her er kundegennemstrømningen alfa og omega. Så vi flytter simpelthen for at give vores standlejere endnu bedre forudsætninger for at sælge deres ting, fortæller Jesper Petersen.

Hvornår Guld & Rod slår dørene op til de nye lokaler, afhænger af, hvornår coronarestriktionerne lempes.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Ugeavisen Ribe

KLUMME: Vanens magt

Annonce