Annonce
Ugeavisen Ribe

Julekoncert i Ribe Domkirke med kammerkorets nye dirigent

Rine Kammerkors nye dirigent Lars Ole Mathiasen står i spidsen for sin første julekoncert med koret i Ribe Domkirke 15. december. Foto: Folmer Iversen
Annonce

Ribe: Når Ribe Kammerkor åbner dørene for den årlige julekoncert i Ribe Domkirke søndag 15. december, bliver det med kirkens nye kantor og dermed også korets nye dirigent Lars Ole Mathiasen i spidsen.

Han begyndte som korleder for Ribe Kammerkor i september og har i efteråret arbejdet med koret i forbindelse med Langgaard Festival og flere gudstjenester i kirken.

Lars Ole Mathiasen er samtidig stadig kunstnerisk leder af Den Ny Opera i Esbjerg, som i disse år står for de anmelderroste opførelser af Wagners "Ring".

Ved julekoncerten vil Lars Ole Mathiasen lægge vægt på en vekslingen mellem de koriske og solistiske satser og publikums medvirken i fællessalmerne.

Programmet rummer musik af Monteverdi og Britten, det vil sige meget gammel og nyere kirkemusik og desuden arrangementer af kendte julesalmer, som publikum altså får mulighed for at deltage i.

Ribe Kammerkor består af omtrent 30 sangere, suppleres af et lille instrumentalensemble samt solisterne Anne Mette Balling, Benedikte Aa, Boris Søborg Jensen og Niels Jørgen Tranberg.

Koncerten, der varer en times tid, begynder kl. 16, hvor dørene åbnes en halv time før.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Annonce