Annonce
Ugeavisen Ribe

KLUMME: 2020 – hvad kan vi bruge det til?

Ole Bladt-Hansen, klummeskribent Ribe. 57 år og kommunaldirektør
Annonce

Her i starten af et nyt år, er der mange anledninger til at kigge tilbage på året, der gik. En hurtig konklusion ud fra de mange nytårstaler og –hilsener, jeg har set og hørt, så skal 2020 helst gå over i glemmebogen hurtigst muligt, og så skal vi ellers tilbage til det liv, vi kender fra før marts måned. Men kan vi ikke bruge det til lidt mere?

For efterhånden en del år siden, dengang vores fire børn var små, havde vi aftalt at tage på ferie sammen med min barndomsven og hans kone og fire børn i samme alder. Den mandlige del af selskabet havde stillet sig beredvilligt til rådighed og planlagt en ferie til Frankrig, som helt tilfældigt indeholdt nogle overnatninger i alperne, hvor der blev kørt et populært cykelløb, som vi bare måtte deltage i.

Vi havde delt opgaverne, og vennen sørgede bl.a. for overnatningen i alperne. Nu var det allerede dengang et ret populært cykelløb, så det viste sig at være temmelig vanskeligt at finde et fornuftigt sted at overnatte, men det lykkedes at finde en campingvogn med fortelt, hvor vi kunne slå et telt op. Vi havde været i området før, men ingen af os havde bemærket den campingplads.

-

Det var der en god grund til. Da vi trillede ind på pladsen – eller rettere - kirkegården for udslidte campingvogne med tilhørende fortelte, øsregnede det og campingvogn og telt viste sig at være utæt overalt. Det endte med, at det medbragte skråtelt og bagagerummet i bilen var de mest eftertragtede pladser for familien. Da vi opdagede tingenes tilstand, og jeg som vanligt stod lidt for højt i tændingen, kom min ven med den legendariske bemærkning ”ja, ja det kan godt være i synes, det her er noget lort, men vi dør ikke af det, og om 20 år er det den ferie, vi alle kan huske”.

Han fik ret, for hold da op hvor har vi tit talt om netop den ferie og den helt igennem forfærdelige oplevelse, vi havde på den mark, hvor det regnede konstant i al den tid, vi var der. Siden har vi heldigvis aldrig oplevet noget lignende, nok fordi vi også lærte et eller andet om planlægning og udførelse på den hårde måde.

-

Mon ikke også 2020 bliver et år, vi aldrig vil glemme og forhåbentlig også kommer til at lære rigtig meget af. Godt nok er det svært at se lyspunkterne, når regnen siler ned og man kan se frem til en våd og kold nat, men der er også rigtig meget læring at tage med sig, hvis vi vil.


På trods af formaningerne fra myndighederne om at holde afstand, blev der for alvor rykket sammen i bussen.

Fra klummen


Jeg har aldrig i mit liv oplevet en større omstillingshastighed og forandringsparathed i samfundet. Fra den ene dag til den anden tog forældrene børnene hjem fra skolen, og der blev etableret virtuel undervisning af eleverne og nødpasning for dem, der havde behov for det. Der blev slået ring om de ældre og sårbare, så de blev beskyttet mest muligt mod de alvorlige konsekvenser, COVID-19 kan medføre for netop disse grupper. Erhvervsliv fandt nye løsninger og nogle omlagde produktionen for at efterkomme et akut behov for værnemidler. Der blev kort sagt handlet og fundet løsninger på tværs af hele samfundet. På trods af formaningerne fra myndighederne om at holde afstand, blev der for alvor rykket sammen i bussen.

Nu her hvor coronatrætheden bliver mere og mere udbredt, vil jeg personligt forsøge at fastholde fokus på, hvordan vi som samfund har håndteret krisen. Der har været rigtig meget læring i, hvor hurtigt og effektivt vi reelt kan forandre indgroede vaner, hvis vi virkelig vil eller bare tør gøre det. Hvor lang tid ville det have taget at udnytte de digitale muligheder til mødeaktivitet, undervisning, virtuelle besøg på plejecentre o.s.v, hvis vi skulle have tilrettelagt det på normal vis. Det ville have taget år. Selv min gamle mor på 90 år, som jeg ellers havde opgivet i det virtuelle univers, kan jeg skype med – som det vist hedder på nydansk. Hun har ellers mange gange gjort opmærksom på, at det der med nettet ikke rigtigt var noget for hende, men det er det blevet.

-

Så, når vi i vores iver for at glemme annus horribilis 2020, vil jeg håbe, at vi tager noget af den positive læring med, der trods alt også har været. Og så ved jeg godt at den lille virus også har medført nogle personlige og familiemæssige tragedier, som for altid vil være svære at forlige sig med på det personlige plan, men vi må få det bedste med fra et svært år og håbe på, at vi er blevet et klogere samfund.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Ugeavisen Ribe

KLUMME: Vanens magt

Annonce