Annonce
Ugeavisen Ribe

Menigheden skaber kor i Farup

Den tredje søndag i advent, nærmere bestemt søndag den 15. december klokken 19.00, er der musikgudstjeneste i Farup kirke.
Annonce

Farup: En af de årlig tilbagevendende begivenheder i Farup er den årlige musikgudstjeneste, hvor man til lejligheden samler et kor bestående af indbyggere i sognet.

Det er Maja Haue Morthorst, der er pianist og korleder, og hun er igen i år klar med en spændende koncert. Det er 12. år i træk, koncerten afholdes, og de mange sangglade folk skaber et helt særligt kor, som de kalder adventskoret. Der er ingen optagelsesprøve eller krav om, at man skal kunne læse noder, men alle, der kan synge, er velkomne.

Det er den nu pensionerede sognepræst, Elin Hjuler, der har startet koret, og efter at hun er stoppet, frygtede mange, at koret ikke ville fortsætte.

- Jeg forventede, at Adventskoret i Farup kirke havde haft sin tid, men det var dog ikke den gængse opfattelse i sognet, og efter flere henvendelser fra sangglade borgere, er adventskoret endnu en gang klar til en julekoncert, siger korleder Maja Morthorst.

Kirkesangeren, Lene Nielsen, har overtaget det praktiske arbejde med koret, og hun har samlet en god portion sangere.

- De lokale ildsjæle giver ikke sådan op, og igen i år består adventskoret af 15-20 mennesker. Vi øver fire aftener i løbet af november og december, og vi er herefter klar til at præsentere et varieret sangrepertoire, siger Maja Haue Morthorst.

Kor- og fællessang bliver akkompagneret af Maja Morthorst på klaver, Benjamin Kirketerp, bas, og Mikkel Möglich, trommer.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Annonce