Annonce
Ugeavisen Ribe

Turistchef: - Ribe er et særligt sted og det giver opmærksomhed

Pia de Place
Turistchefen i Esbjerg Kommune, Pia de Place, er begejstret for de udenlandske mediers interesse for Ribe, Vadehavet og hele området.
Annonce

Ribe: Den konstituerede turistchef i Esbjerg Kommune, Pia de Place, kan kun glæde sig, over den megen omtale, som hele området får via de besøgene fra danske og udenlandske medier.

- Vi er bare så glade for alt den opmærksomhed Ribe får fra medier fra nær og fjern. Vi har et tæt samarbejde med VisitDenmark, og de har et stort fokus på, hvad vi kan tilbyde. Det, vi har her i Ribe og omegn, passer helt perfekt ind i trenden inden for turisme. Vi kan byde på meget at det, der interesserer folk, nemlig mad, natur, ro og nærvær samt det at være sammen og lære noget. Netop kombinationen af at have Ribe, Danmarks ældste by og den fantastiske natur er fantastisk, siger Pia de Place.

- Det er så herligt, at Ribe har fået så stor en international fokus og interesse, for det giver energi, og vi kan mærke, at det spredes, når forskellige tv-kanaler har interesse i Ribe. Vi kan desværre ikke opgøre værdien i kroner og ører. Ribe er bare et ganske særligt sted, og det har de udenlandske medier fundet ud af, siger Pia de Place, der håber, at de danske medier i endnu højere grad får øjnene op for Ribe - måske ved at der blev optaget en julekalender i den gamle by.


Ribe er bare et ganske særligt sted, og det har de udenlandske medier fundet ud af.

Pia de Place
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Annonce