Sønderborg: Sønderborg Kommune har fået adgang til dobbelt så mange covid-19 vacciner end først udmeldt, og det betyder, at alle beboere på kommunens plejecentre er vaccineret den 2. januar 2021.
Den første, som i dag fik et prik i skulderen, var Helene Jepsen på Tangshave Bo- og Aktivitetscenter i Nordborg. Dernæst fulgte alle andre beboere på nær en enkelt, som takkede nej. De ansatte vaccineres også.
Sønderborg Kommune har fået adgang til knap 1.200 doser af den nye vaccine. Det er dobbelt så mange end forventet, at alle beboere på kommunens plejecentre samt personalet vil være vaccineret hurtigere end forventet.
- Vi forventer at hver portion vaccine kan række til seks, måske syv personer, så det er bare med at få kaldt flere på arbejde, hvis vi i løbet af i dag kan se, at vaccinen rækker til flere, siger siger Joan Slaikjer Hansen, Plejecenterchef i Sønderborg Kommune.
Hun var til stede, da vaccinationen af de første beboere på Tangshave Bo- og Aktivitetscenter i Nordborg begyndte i dag kl. 10. Senere i dag skal alle beboere på Plejecenter Amaliehaven i Augustenborg også vaccineres. Samtidig vaccineres alle de medarbejdere, der er på arbejde på de to plejecentre.
Begge steder vaccineres også de ansatte, der er på vagt, samt dem, der er klar til at komme hurtigt, såfremt der bliver vaccine i overskud.
Plan for vaccinationer på plejehjemmene
Sådan vaccineres beboere og ansatte
Tirsdag 29. december
10.00: Tangshave Bo- og Aktivitetscenter, Tangshave 1, 6430 Nordborg
13.00: Amaliehaven, Svanehaven 2. 6440 Augustenborg
Onsdag 30. december
09.00: Dybbøl Plejecenter, Gammel Aabenraavej 24, 6400 Sønderborg
13.00: Gråsten Plejecenter, Kystvej 1A, 6300 Gråsten
09.00: Guderup Plejecenter, Parkvej 20, Guderup, 6430 Nordborg
13.00: Center for Korttidspladser, Mågevænget 10,6400 Sønderborg
Lørdag 2. januar
09.00: Mølleparkens Plejecenter, Damgade 5, 6400 Sønderborg
13.00: Tandsbjerg Plejecenter, Tandsbjerg 10, 6400 Sønderborg
09.00: Broager Plejecenter, Møllegade 18, 6310 Broager
13.00: Dalsmark Plejehjem, Dalsmark 5-13, Rinkenæs, 6300 Gråsten
10.00: Hørup Plejecenter, Hørup Bygade 44, 6470 Sydals