Annonce
Ugeavisen Sønderborg

EUC Syd har et fast blik på CO2-nullet

Hans Lehmann er vicedirektør for EUC Syd og desuden formand for Project Zero A/S, der skal gøre Sønderborg Kommune CO2-neutral i 2029. Samme mål har alle afdelinger af EUC Syd, og man er godt på vej.Arkivfoto: Claus Thorsted
EUC Syd med afdelinger i Sønderborg, Tønder, Aabenraa og Haderslev arbejder målrettet på at reducere CO2-udledningen til et nul i 2029. Skolen er er forbillede, der lærer fra sig til andre uddannelsesinstitutioner.
Annonce

Sønderjylland: Selv om vicedirektør for EUC Syd Hans Lehmann er bestyrelsesformand for Project Zero A/S i Sønderborg, er det ikke forbeholdt uddannelsesinstitutionens sydligste afdeling at tænke energi- og miljørigtigt. Zeros mål om at gøre Sønderborg Kommune CO2-neutralt i 2029 er implementeret i alle fire sønderjyske afdelinger hos EUC Syd.

I 2015 havde hele EUC Syd en samlet CO2-udledning på 690 tons. I 2019 var den udledning faldet til 488.

- En flyvetur for fire personer fra Danmark til Rom og retur udleder 3,2 tons CO2, så en nedsættelse på 200 tons om året er et væsentligt bidrag. Og det går fortsat den rigtige vej for EUC Syd, fortæller Finn Rasmussen, der er bygnings- og arbejdsmiljøchef for EUC Syd.

Skolerne er i det første halvår af 2020 fortsat med at energirenovere. Det gælder blandt andet over 2000 lamper, hvor lysstofrør er udskiftet med LED-pærer, der bruger væsentligt mindre strøm og holder omkring fem gange længere.

Annonce

Ventilation og transport

I Aabenraa er der to store skoler på Stegholt og Lundsbjerg. Fordi Aabenraa Kommune fyrer med biobrændsel, er der nu ingen CO2-udledning i forbindelse med opvarmning. Og på Lundsbjerg energirenovered der nu yderligere på ventilationsanlægget efter sommer.

Et andet vigtigt fokuspunkt er skolens udledning af CO2 i forbindelse med transport på grund af en stor afstand mellem adresserne i Tønder, Haderslev, Aabenraa og Sønderborg.

De seneste fire år har medarbejderkørslen ligget på omkring 500.000 km om året, som har medført en udledning omkring 100-110 tons CO2.


En flyvetur for fire personer fra Danmark til Rom og retur udleder 3,2 tons CO2, så en nedsættelse på 200 tons om året er et væsentligt bidrag. Og det går fortsat den rigtige vej for EUC Syd.

Finn Rasmussen, bygnings- og arbejdsmiljøchef for EUC Syd


- I januar har vi i Sønderborg udskiftet bilerne, så nu er både konsulent- og medarbejderlånebilen en lille VW Up, der kører på CO2-neutral gas, og drømmen er, at EUC Syd får en flåde af gasbiler, så ingen af vores medarbejdere i arbejdstiden skal køre i en bil drevet af fossilt brændstof, tilføjer Finn Rasmussen.

Når det ikke er blevet indført de øvrige steder endnu, er det fordi, der i Danmark stadig er for få muligheder for tankning. I Sønderjylland findes der således kun én station, og den er i Ragebøl nær Sønderborg.

Annonce

Et forbillede

I foråret under coronakrisen holdt foreningen Danske Erhvervsskoler og Gymnasier et webinar hvor og EUC Syd var inviteret til at formidle et indlæg for de deltagende skoler om det energi- og miljørigtig arbejde.

- Faktisk er vi så langt fremme, at vi er en af de førende skoler på området. Og det, at vi løbende følger og påvirker udviklingen og årligt udarbejder CO2-regnskab, er ret enestående for erhvervsskoleområdet, slutter Finn Rasmussen.

Finn Rasmussen, der er bygnings- og arbejdsmiljøchef for EUC Syd, er manden, der udmønter de mange energi- og miljørigtige tiltag på skolen. Pressefoto
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Annonce