Annonce
Ugeavisen Sønderborg

Hele tre kampagner bruger den to-hjulede

Maj byder på hele tre kampagner for brug af cyklen. Arkivfoto: Louise Koustrup

Sønderborg: I Sønderborg Kommune kan man nu via kampagnen "Vi kan cykle" få inspiration til at finde cyklerne frem i maj. Hele tre cykelkampagner skal være med til at motivere både mor, far og børn til at finde det sunde og klimavenlige transportmiddel frem.

Flere af kommunens dagtilbud har allerede fokus på cykling, og ellers er Cyklistforbundets børnehavekampagne i maj en oplagt mulighed for at komme i gang med for eksempel cykellege på institutionens parkeringsplads.

Kampagnen "Vi Cykler Til Arbejde" er efterhånden en gammel kending i kommunen, der igen i år ligger så højt på deltagerantal, og kommunen kan måle sig med antal deltagere i langt større kommuner. Sønderborg Kommune ligger lige nu på sjettepladsen over kommuner med flest tilmeldte – kun overgået af store byer som København, Aarhus og Odense, med langt flere indbyggere, og hvor cyklen om muligt har endnu flere håndgribelige fordele som transportmiddel i tæt bytrafik.

Annonce

- Tilmeldingerne strømmer stadig ind, og man kan endda tilmelde sig langt ind i maj måned. Vi har afstandene til det, vi har cykelstierne, og så har vi det rette fokus, hvor flere og flere kan se de mange sundhedsmæssige og klimamæssige fordele ved at cykle, i stedet for at køre, siger formand for sundhedsudvalget Helge Larsen (S).

I løbet af maj kan man følge de forskellige kampagneaktiviteter og del-konkurrencer på Facebooksiden "På cykel i Sønderborg".

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Annonce