Annonce
Ugeavisen Sønderborg

Henriette fungerer ikke uden Panodil og morfin

Henriette Benkjer har ikke skånet sig selv. På et tidspunkt haved hun fire job. Foto: Jens Eilertsen
Henriette Benkjer har aldrig skånet sig selv. I en periode havde hun fire job, og hun har arbejdet som social- og sundhedshjælper i godt 20 år. Nu kan kroppen ikke mere - Henriette er kun 52 år.
Annonce

Sønderborg: Henriette Benkjer har smerter. Hver dag. Smerter i ryggen, armene og skuldrene. Smerterne er så stærke, at hun må bedøve dem med Panodil. Det anbefales højst at tage to Panodil tre gange dagligt. Det bliver i de dårlige perioder til fire gange to - altså over den mængde, som anbefales som maksimum. Det sker også, at der må tages stærkere morfin for at få kroppen til at fungere.

Smerterne er betaling for mange år med alt for meget og for hårdt arbejde. I en periode havde Henriette Benkjer fire job - blandt andet var hun nattevagt på et plejehjem - og da hun er et omsorgsfuldt, pligtopfyldende og perfektionistisk menneske, sprang hun aldrig over, hvor gærdet var lavest. Ved siden af arbejdet skulle børnene hentes og hjemmet passes - det blev tit kun til et par timer søvn. Nu er regningen kommet, og Henriette Benkjer er langtidssygemeldt. Det er hun ikke tilfreds med - hun er kun 52 år.

Det var hårdt

Hun mener selv, at det, der har slidt mest, er godt 20 års arbejde som social- og sundhedshjælper.

- Det er et hårdt arbejde at være i Hjemmeplejen - du stiger ind og ud af bilen mange gange på en dag. De seneste år har social-og sundhedsassistenterne godt nok fået flere hjælpemidler. For eksempel kan de bruge glidestykker, hvis de skal have folk længere op i sengen. Det havde vi ikke i starten. Men det er stadig hårdt, og du har ikke hjælpemidler til det hele. Hvis nogen er faldet om på gulvet, så må du jo samle dem op, siger Henriette Benkjer.

- Det kunne jeg ikke holde ud. Det tog jo kun et par minutter, og hvis jeg kunne gøre borgeren glad ved at vaske op hver dag, så gjorde jeg det.

Det er et hårdt arbejde at være i Hjemmeplejen - du stiger ind og ud af bilen mange gange på en dag. De seneste år har social-og sundhedsassistenterne godt nok fået flere hjælpemidler. For eksempel kan de bruge glidestykker, hvis de skal have folk længere op i sengen. Det havde vi ikke i starten. Men det er stadig hårdt, og du har ikke hjælpemidler til det hele. Hvis nogen er faldet om på gulvet, så må du jo samle dem op.
Henriette Benkjer
Annonce

Depression

I 2016 skulle Henriette Benkjer hjælpe en borger i bad. Hun mærkede et knæk i ryggen, og nu begyndte smerterne og indtagelsen af medicin. Først Panodil og siden af og til morfin. I 2018 fik hun en stressrelateret depression, var sygemeldt i fire måneder og så var det slut med jobbet hos Hjemmeplejen.

Efterfølgende søgte og fik hun job som personlig hjælper for en handicappet kvinde, men det fungerede ikke. Ifølge Henriette Benkjer var et af problemerne, at kvinden ville bæres fra kørestol til bil. Hun ville ikke bare sidde i kørestolen og lade liften løfte hende ind. Det var en handling, som krævede mange kræfter.

Henriette Benkjer tilmeldte sig et vikarbureau og fik for små to år siden job i produktionen på Danfoss. Det endte med en fastansættelse.

- Det arbejde var jeg glad for. Jeg klippede kabler, men desværre skulle jeg også håndtere nogle store kabeltromler. En dag rejste jeg mig op, og så sagde det klask i ryggen. Jeg tænkte, at det går væk - og så tog jeg to Panodil.

Annonce

Ben knækkede

Men det gik ikke over af sig selv. Kort tid efter handlede familien i Fleggaard, og her oplevede Henriette Benkjer, at benene forsvandt under hende. Hun fik ondt, men tænkte igen: Det går over i morgen.

Dagen efter kunne hun ikke komme op, og nu fulgte 12 besøg hos en kiropraktor betalt af arbejdsgiverens forsikring - uden at det fjernede smerterne.

- Jeg kunne dog lidt mere efter behandlingerne, men jeg fik at vide, at jeg højst måtte arbejde tre timer dagligt. Det viste sig at være for meget. Når jeg var færdig med de tre timer, kunne jeg næsten ikke gå ud til bilen. Jeg havde en fantastisk værkfører, og da hun så, at jeg næsten ikke kunne gå på toilettet, sagde hun: Du har ondt, hvad laver du her? Jeg vil ikke se dig her igen, før du har det bedre.

I februar 2019 sygemeldte Henriette Benkjær sig, og hun var nu så dårlig, at bare det at gøre rent i badeværelset gav smerter i arme, ryg og skuldre. Hun måtte også klippe sit hår kortere, fordi hun ikke kunne sætte en hestehale.

- Nu er jeg blevet gråhåret, som du kan se. Jeg kan ikke selv farve håret og har ikke de penge, der koster at gå til en frisør og få det farvet.

- Både Panodil og morfin er gift for kroppen og morfinen gør mig træt. Det passer mig ikke at være i denne her situation. Jeg er kontrolfreak og lige nu kender jeg ikke femtiden og jeg er ikke herre over den. Det har jeg det ikke godt med, slutter Henriette Benkjer.

Blå bog

Henriette Benkjer er 52 år. Hun har tre børn.

Hendes arbejdsliv begyndte med et år i huset og som 18-årig fik hun job på Danfoss. Her var hun i 10 år - kun afbrudt af tre gange barsel.

Hun ville egentlig have været sygeplejerske, men det kunne hun ikke overskue med tre børn. I en periode arbejdede hun på et plejehjem og blev her opfordret til at tage uddannelsen som social- og sundhedsassistent. Det gjorde hun i 1998/99.

Hun har siden arbejdet godt 20 år som social- og sundhedsassistent, har været personlig hjælper og vendte tilbage til produktionen i Danfoss - først som vikar og siden som fastansat. Hun har været sygemeldt siden februar 2019.

Efter mange års hårdt arbejde har kroppen sagt fra. Henriette Benkjer må dulme smerterne med Panodil og af og til med morfin. Foto: Jens Eilertsen
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Annonce