Annonce
Ugeavisen Sønderborg

Ny udstilling i Augustiana: Kunst taler til alle sanser

Ny udstilling i Augustiana i Augustenborg. Pressefoto
Den logiske tænkning bliver udfordret på ny udstilling i Augustiana i Augustenborg. Alsingeren Mette Winckelmann udstiller.

Augustenborg: Augustiana præsenterer på den kommende udstilling en alsisk kunstner. Kunsthallen i Augustenborg viser frem til den 28. november soloudstillingen »Laila Uti« med Mette Winckelmann, der stammer fra Guderup og i dag bor i København.

»Laila Uti« er langt fra en traditionel udstilling med afsluttede enkeltværker, men en totalinstallation, der går på tværs af kunstgenrerne og inddrager maleri, tekstilobjekter og arkitektur.

Udstillingen er bygget op omkring tre meter høje vægmoduler, der tilsammen danner strukturer og forløb, man kan gå rundt i. Maleri, tekstil, beklædningsgenstande og grafiske tryk er ikke som vanligt ophængt på søm, men læner sig op ad modulerne i grupper eller sektioner. Mette Winckelmann skaber på den måde nye abstrakte strukturer, som taler til sanserne og udfordrer en logisk tænkning.

Annonce

Udstillingens titel, »Laila Uti«, er hentet fra en tøjbutik på Nørrebrogade i København. To bogstaver er forsvundet med tiden på butiksfacaden, og »»Laila Butik« er blevet til »Laila Uti«. - Den forskydning af betydning, som opstår, når bogstaverne mangler, harmonerer med den måde, som udstillingen hele tiden skifter karakter på, når man bevæger sig rundt i den, siger hun.

Ikke helt som sidste gang

»Laila Uti« var for en kort stund på programmet i foråret 2020 på Augustiana, men desværre fik udstillingen kun en kort visningsperiode på grund af covid-19-krisen.

- Nu genopsættes udstillingen, men ikke helt som sidste gang. Modulerne installeres på en anden måde, værker skiftes ud og nye elementer tilføjes. På den måde bliver udstillingen i sig selv et billede på den dynamik og foranderlighed, som er et grundvilkår i Mette Winckelmanns praksis, siger kunstkonsulent Hanne Lundgren Nielsen fra Augustiana.

Udstillingen kan ses i Det Hvide Palæs herskabelige rum. Mette Winckelmann (født 1971) er uddannet fra Academy of Art and Design, Bratislava, Slovakiet i 1996-1997 og ved Det Kongelige Danske Kunstakademi, København i 1997-2003. Mette Winckelmann er repræsenteret på blandt andet Statens Museum for Kunst i København.

Af tidligere soloudstillinger kan nævnes Stop Calling Me Names på Gl. Holtegaard, 2018 og Come Undone på Overgaden, 2016 samt senest Flags of Freedom udstillet på Le Bicolore, Paris og Munkeruphus, Nordsjælland. Mette Winckelmann arbejder for tiden på en stor keramisk udsmykningsopgave til det nye universitetshospital i Køge. I 2019 blev Winckelmann tildelt det tre-årige arbejdslegat fra Statens Kunstfond.

Udstillingen er støttet af Statens Kunstfond og Det Obelske Familiefond Fernisering er lørdag den 25. september klokken 14-16, hvor alle er velkomne. Mette Winckelmann vil være på Augustiana i ugen op til åbningen og til stede ved ferniseringen.
Billedtekst: Installationsview fra Augustiana Kunsthal. Foto: Mette Winckelmann

Annonce
Annonce
Ugeavisen Sønderborg

Mange ville hilse på The ClayPlay

Annonce
Annonce
Ugeavisen Sønderborg

Celinas drøm førte hende 300 kilometer vestpå

Annonce
Forsiden netop nu
Ugeavisen Sønderborg

Idrætscenter klar med fællesspisning: Du får god mad og måske en ny ven

Ugeavisen Sønderborg

Det giver et helt andet gys end hvis du møder en gris med en motorsav

Ugeavisen Sønderborg

Sønderjylland skal være attraktiv for at tjene penge på cykelturisterne: Det skal være nemt at finde de spændende steder

Ugeavisen Sønderborg

Skole fylder 101 år: Rollespillere sætter kulør på Fynshav

Ugeavisen Sønderborg

Mød Asta til sønderjysk eftermiddag på Rinkenæshus

Ugeavisen Sønderborg

Harry Potter-stjerne med på scenen i Alsion

Ugeavisen Sønderborg

Smitten hopper fortsat opad flere steder: I to kommuner tager den dog større dyk

Ugeavisen Sønderborg

Mangeårig ejer sælger Sønderborg Køkkenet til nordjyde

Ugeavisen Sønderborg

Silas Holst danser med demente i Sønderborg

Ugeavisen Sønderborg

Hærværk mod halloween-udsmykning

Ugeavisen Sønderborg

Jobcentret har udviklet et nyt guldæg

Ugeavisen Sønderborg

Mojo fejrer at 10 butikker sælger hans sur-sød sauce: Vind to kuverter

Ugeavisen Sønderborg

Disse tips får græsplænen helskindet gennem vinteren

Ugeavisen Sønderborg

Allan har overlevet på god service - men det er snart slut

Ugeavisen Sønderborg

Sønderborg bliver centrum for stort EU-klimaprojekt

Ugeavisen Sønderborg

Jeg har mødt mange matroner, alfahunner og små diktatorer

Ugeavisen Sønderborg

Smitten stiger let i halvdelen af landsdelen

Ugeavisen Sønderborg

Bæredygtighed er emnet på stor erhvervskonference i Alsion

Ugeavisen Sønderborg

Grand opening og keramikcafé i The ClayPlay

Ugeavisen Sønderborg

Historiecenter Dybbøl Banke tilbyder guidede ture og gratis app

Ugeavisen Sønderborg

Vind 25.000 kroner på god forretningsidé

Annonce