Annonce
Ugeavisen Sønderborg

Smittetal styrtdykker i Flensborg

Modelfoto: Colourbox.

FLENSBORG: Nu har der i de de seneste syv døgn været færre end 60 nye smittede per 100.000 indbyggere i Flensborg. Værdien ligger helt nøjagtig på 58,8. Et døgn tidligere var tallet 65,4. Det meddeler kommunen lørdag aften.

I det seneste døgn er seks nye testet positive. I alt har der siden foregående forår været 2084 tilfælde. 1852 menes at være raske igen. 39 er døde. Ingen har mistet livet i de seneste 24 timer. 198 har aktiv virus i kroppen, 322 er i karantæne.

Smitten stiger dog generelt i Slesvig-Holsten. Hvor der fredag aften var 65,8 nye smittede per 100.000 indbyggere på syv døgn, er tallet lørdag steget til 71,8.

Annonce

I løbet af et døgn er der fundet 375 nye tilfælde af coronavirus i delstaten. Efterhånden er 52.980 testet positive siden det foregående forår.

46.800 skønnes at være raske igen. 1460 har mistet livet. I det seneste døgn har der ikke været dødsfald i delstaten.

Foruden de seks nye tilfælde i Flensborg Kommune er der opdaget er syv i Nordfrisland og otte i Slesvig-Flensborg Amt. Anderledes alvorligt ser det ud i Rendsburg-Eckernförde Amt, hvor yderligere 20 er inficeret.

Smitten er dog fortsat langt med udbredt i det centrale og sydlige Slesvig-Holsten. I Lauenburg i den sydøstlige del af delstaten er der 69 nye smittede, i Pinneberg ved Hamborg 58 og i Seegeberg i midten af delstaten 47.

I Kiel er der fundet yderligere 33 tilfælde.

Aktuelt er 195 indlagt. 47 er i intensiv behandling, mens 33 får kunstigt åndedræt.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Annonce