Annonce
Ugeavisen Sønderborg

Strygekvartet giver koncert i riddersalen

Den Danske Strygekvartet giver koncert på Sønderborg Slot. PR foto
Annonce

Sønderborg: Et af højdepunkterne i Sønderborg Musikforenings 100 års jubilæumsprogram er en koncert lørdag 25. januar med Den Danske Strygekvartet. De fire unge mennesker debuterede i 2002 og har i årenes løb etableret sig på såvel de danske som internationale kammermusikscener og festivaler.

Som det yngste ensemble nogensinde vandt kvartetten i februar 2004 første prisen såvel som publikumsprisen ved DR P2’s kammermusikkonkurrence, og siden er der fulgt adskillige hædersbevisninger. Bratschisten Asbjørn Nørgaard er for tiden på barselsorlov, og i stedet for ham kommer Stine Hasbirk, medlem af Radiosymfoniorkestret og også kendt som solist. Programmet er derfor ændret en smule i forhold til det tidligere udmeldte. Der spilles to kvartetter af Ludwig van Beethoven, opus 18,6 og 59,3, og efter pausen boltrer kvartetten sig i nordisk folkemusik.

Koncerten finder sted i Riddersalen på Sønderborg Slot kl. 16. Billetter kan købes ved indgangen eller på billetten.dk.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Annonce