Annonce
Debat

Borgmester om alkoholforbud: Hvad ville Anker Jørgensen tænke?

- Gad vide, hvad Anker Jørgensen ville tænke om, at København har en socialdemokratisk overborgmester, der indfører alkoholforbud for manden på bænken, skriver socialborgmester Mia Nyegaard (RV) i dette indlæg.Foto: Anne Bæk/Ritzau Scanpix
Annonce

LÆSERBREV: Kan man forbyde sig ud af udsathed? Det spørgsmål var i efteråret til debat på rådhuset, efter en gruppe københavnere, der før holdt til på Mozarts Plads, nu har slået sig ned på Anker Jørgensens Plads, hvor de drikker øl.

Her besluttede et flertal på rådhuset desværre, at der skal indføres alkoholforbud på pladsen, samtidig med at den sociale indsats i området skal intensiveres.


Det er mig en gåde, at Venstre, som kalder sig selv Danmarks liberale parti, kan gå ind for et forbud som det her. Lige så uforståeligt er det, hvordan S og SF, der sædvanligvis bryster sig af at være der for samfundets mest udsatte, kan stemme for forslaget.

Mia Nyegaard


Onsdag den 20. januar mødes vi i Socialudvalget for at beslutte, hvordan den indsats skal strikkes sammen.

Og selvom jeg selvfølgelig arbejder for, at vi får en stærk social indsats for at afbøde konsekvenserne af forbuddet, så er det vigtigt for mig at sige, at jeg er dybt uenig i beslutningen om at indføre et alkoholforbud.

For mig at se er et forbud den helt forkerte vej at gå. Man kan ikke forbyde sig ud af udsathed. Hvis man drikker for meget, gør man det som regel, fordi man har nogle udfordringer i livet, som man ikke selv kan løse.

De mennesker skal vi som samfund prøve at hjælpe med styrkede sociale indsatser. Ikke stigmatisere ved at indføre alkoholforbud.

Det er mig en gåde, at Venstre, som kalder sig selv Danmarks liberale parti, kan gå ind for et forbud som det her. Lige så uforståeligt er det, hvordan S og SF, der sædvanligvis bryster sig af at være der for samfundets mest udsatte, kan stemme for forslaget.

Gad vide, hvad Anker Jørgensen ville tænke om, at København har en socialdemokratisk overborgmester, der indfører alkoholforbud for manden på bænken. Og så på den plads, der er opkaldt efter ham, og hvor en statue af ham sidder ved siden af de mennesker, det burde handle om.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Annonce