Annonce
Tørring Folkeblad

Klummen: 1-0 til bureaukratiet

Marcus "Skovfar" Øland klummeskribent. Foto: Mads Dalegaard

Klummen: Vi havde det svært, da vores datter skulle i institution. Hvis du har børn, kender du nok frygten for at overlade dem i andres varetægt.

Dengang var der debat i medierne om, at institutionerne ikke havde nok voksne pr. barn. En udfordring både for børnene, der ikke får den opmærksomhed, de har behov for (og lider voldsomme tab under det), men også for vores dygtige pædagoger, der har uddannet sig i tre et halvt år til et fag, man absolut ikke vælger for lønnens skyld, og må acceptere at drukne i samlebåndsarbejde, spørgeskemaer og bureaukrati.

Det år besøgte jeg ca. 150 børnehaver med mit fortælleshow. Blandt dem var der nogle stykker, som jeg uden tvivl ville være tryg ved at aflevere mit barn hos.

Annonce

Så da et af de steder meldte ud, at de oplevede problemer i så høj grad, at de lod TV2 optage dokumentaren ”Eksperimentet med vores børn” hos dem, var vi tæt på at beholde vores datter hjemme, opsige det ene job, og spare os frem til en fungerende økonomi.

Heldigvis fandt vi i stedet en privat dagplejer, der delte mange af de samme værdier som os.

Hos hende fik børnene lov til at få jord under neglene, pjaske med vand og opleve dyr på nært hold i det daglige. Og så var der kun fire børn, i stedet for de normale fem.

Med ro i sinde kunne vi sende vores lille pige afsted.

Da vores søn blev klar, kom han samme sted hen, og i vinters, da vi skulle tage stilling til børnehave, besluttede vi at lade vores dater blive, fordi, som min hustru sagde det, ”enten var det der, eller også var det hjemme”.

Da alt var på plads, og vi havde fået diskuteret økonomien, kunne vi igen ånde lettet op, troede vi.

Det offentlige havde nemlig en anden plan. Måske kedede man sig under nedlukningen. I hvert fald så skulle alle de ting, der havde været praksis hos vores dagplejer i 13 år, og som var blevet set, godkendt og accepteret på samtlige kontrolbesøg, pludselig gennemgås igen.

Efter megen kamp måtte hun acceptere ikke at have hunden sammen med børnene, det kunne jo være farligt… og efter det måtte hun give afkald på det ene efter det andet for at stille dem tilfreds.

Hver gang vi snakkede med hende, var der noget nyt.

Når telefonen ringede, begyndte hun at få hjertebanken, og når de ville komme uanmeldt, stod der svedperler frem i nakken på hende. Langsomt blev den gode stærke pædagog vi kendte en skygge af sig selv.

Til sidst konstaterede lægen, at et mavesår var på vej og anbefalede hende at lukke ned – så det gør hun, og denne gang tager vi børnene hjem.

Endnu en, der brændte for sit fag, har bøjet nakken for bureaukratiets regelkølle, og vi må tage konsekvensen.

Jeg er mildest talt frustreret. Jeg tror ofte, de her regler opstår, fordi vi insisterer på at regulere os ud af risikoen for fejl, men der må jeg bare sige - jeg vil hellere leve i et samfund, hvor der sker fejl, end i et, hvor der ikke er plads til forskellighed.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Tørring Folkeblad

Ugens politirapport uge 18

Tørring Folkeblad

Ugens politirapport uge 17

Tørring Folkeblad

Mathilde Grosbøl: - Fantastisk at kunderne har brugt tid på at rose vores butik

Tørring Folkeblad

Bogsnak i Uldum Kær

Tørring Folkeblad

Klummen: Gå dig glæde til

Annonce