Annonce
Tørring Folkeblad

Ledige pladser på sciencecamp for juniorer

Fysik og kemi bliver gjort lidt sjovere på årets Junior Science Camp. Privatfoto
Annonce

Hedensted: Hvorfor er ketchup så svær at få ud af flasken, når du skal bruge det på din pasta? Og hvordan påvirker cola egentligt kroppen?

Det er bare nogle af de science-spørgsmål, som børn i alderen 11-13 år kan dykke ned i til Junior Science Camp, som løber af stablen i uge 32.

Her kan nysgerrige børn afrunde sommerferien ved at blive klogere på smarte materialer, øve sig i at designe med en lasercutter og finde på helt nye opfindelser.

Junior Science Camp udgør fire en-dags workshops, som finder sted i Hedensted, Vejle og Horsens i perioden mandag 3. august – fredag 7. august. På hver campdag er der plads til 20 børn, som ønsker at bruge ferien på at eksperimentere med naturvidenskaben. Der er fortsat ledige pladser 6. august, som finder sted ved Procraft i Hedensted og 7. august ved Novaskolen i Vejle.

Det koster 100 kr. pr. dag at deltage i Junior Science Camp, og tilmeldingsfristen er 28. juli via Insero Horsens hjemmeside.

Bag Junior Science Camp står Insero Horsens. Foreningen samarbejder med Ungdomsskolerne i Horsens, Hedensted og Vejle.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Tørring Folkeblad

Sat til vægs af et marsvin

Tørring Folkeblad

Han grundlagde virksomhed, fik pustet nyt liv i gammel mølle og trak sig tilbage som kursus-bestyrer: Nu er Knud død

Annonce