Annonce
Trekantens Folkeblad

Optikerbussen har succes med at komme til folks dør

Lenette Glenstrup og Optikerbussen har haft et ekstra travlt år, for kunderne har, i disse coronatider, taget ekstra godt mod konceptet om, at bussen kommer til ens hjem, plejecenter eller virksomhed. Foto: Jørgen Flindt
Optikerbussen fra Brejning er et koncept, hvor optikeren kommer til dig. Og det koncept nyder ekstra stor succes, for i en coronatid ønsker mange, at optikeren kommer hjem til en i stedet for det modsatte.
Annonce

Optikerbussen har egentligt kørt rundt i Trekantområdet i 15 år, men 2020 blev et år, som ingen andre.

Det forklarer Lenette Glenstrup, der er optiker og indehaver af Optikerbussen.

- Det er en coronatid, og det har jeg kunne mærke fra den dag, hvor det hele blev lukket ned. Der er et stadig stigende behov for den tryghed, som jeg tilbyder. Der er kun kunden og jeg i bussen, og det betyder meget for mange kunder, siger hun.


Der er et stadig stigende behov for den tryghed, som jeg tilbyder.

Lenette Glenstrup, Optikerbussen


Optikerbussen er, som navnet antyder, en bus, der fungerer som en optiker med udstyr til at lave synsprøve og med et arsenal af brillestel til at prøve og købe.

- Det er ikke et koncept, jeg har fundet på, men da jeg kastede mig ud i det for 15 år siden, var jeg den første i Jylland. Fra starten var til private kunder, virksomheder og plejesektoren, men siden er de private kunder efterhånden blevet den største del af kundegrupperne, siger hun.

Annonce

Tørring, Hedensted og Jelling

I starten var kunderne mest i Vejle og Fredericiaområdet, men siden har det spredt sig som ringe i vandet. Dog ikke for langt væk, for så bliver området for stort.

Det er vigtigt, at der er faste dage i forskellige områder, for det giver kunderne et holdepunkt.

- Jeg oplever, at folk tænker, at "kan jeg nu tillade mig at få Lenette forbi, for hun skal da ikke køre så langt bare på grund af mig". Men det vil jeg jo gerne, og hvis jeg har faste dage i bestemte områder, kan vi bedre indrette køreplanen. Udgangspunktet er, at intet er for småt. Eller for stort, siger hun.

Lenette Glenstrup er medlem af Danmarks Optikerforening og Dansk Erhvervsoptik, hvilket er en garanti for kunden om optimal service og faglig korrekt behandling i brillekøbet

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Annonce