Annonce
Ugeavisen Faaborg

Anmeldelse: Hvem kender ikke Strandby?

Faaborg-digteren Laus Strandby Nielsen begejstrer avisens anmelder. Foto: Andreas Greve

Faaborg overrasker stadig: Længere ned ad vores gade bliver der produceret lyrik af den fineste slags. Det foregår roligt og regelmæssigt, uden megen ståhej kommer vers og strofer ud af byen og hen til forlagsverdenen i København.

Siden digteren heller ikke fører sig særligt frem, er der formentlig mange i Faaborg, som slet ikke ved, at sprogmester Laus Strandby Nielsen har sin tankevirksomhed her. Eller klangvirksomhed for den sags skyld. Kunst og håndværk forenet.

Jeg er imponeret over hans formåen, at være lakonisk og melankolsk, letbenet og legende på samme side eller i samme sætning. Helt en passant skifter han fra den håndgribelige verden til højere lag eller fra trætte ben til det af os og i os glemte „som er vægtløst, men ikke desto mindre synker ned igennem sproget.“

Annonce

De fleste af Strandbys bøger er udkommet på Gyldendal. 10 lyrikbind over et halvt århundrede, værdsæt og værdisat i form af Statens Kunstfonds Hædersydelse 2009. Og anmeldt i aviserne.

Om "Halvvejs gennem uendeligheden" skrev Erik Skyum-Nielsen forleden i Information: "Når den nyere danske lyriks historie næste gang skrives, bør der reserveres et lokale, og hvorfor ikke en balsal, til en stemningsfuld dans med Laus Strandby Nielsen."

Er du ensom,

så gælder det

om at flytte

tyngdepunktet

til et bevægeligt sted

uden for dig selv,

men det er ikke nok:

du skal selv følge med,

ellers får du problemer

med balancen.

Digtsamlingen "Halvvejs gennem uendeligheden" er nyeste udgivelse fra Faaborg-digteren Laus Strandby Nielsen. Foto: Andreas Greve

45 nye digte er nu på gaden (ikke kun vores gade), udkommet på Asker Schnacks Forlag og nummer 11 i Strandbys oeuvre. Her findes formuleringer som "melankoliens mangfoldige klangkasser" eller "i mit gode gamle angstkøkken".

Poesi kan jo ligefrem opfattes som en form for serviceydelse, idet der er en, som sætter beskrivende ord på noget, som vi andre leder forgæves efter i hjernen, i hjertet og under tungen. Men selv en digter kan falde tørt: "Det sprog, jeg drømte på i nat, mangler et ord for den lyd, det giver, når bølgerne rammer kysten." Man må smile, men behøves ikke.

Bogen er så aktuel, at der ligefrem findes et (yderst vellykket) digt om engangsmundbind. For hverdagen er godt repræsenteret med naboer, med hunde, med duer i parken eller en gammel havestol, som skal males. Men altid linket med - ja, spørg mig ikke hvad. Skyum-Nielsen skriver i sin anmeldelse, at her "opleves det tilnærmende udtryk ofte som vidunderlig præcist".

Stilheden er

ikke et tomrum.

Der er god plads

i venstre side

af sengen hvor

du plejede at ligge,

jeg rækker ud

med min højre arm

og aner virkelig ikke

hvad det er

jeg næsten omfavner.

Tomhed

er det i hvert fald

ikke.

Digte skal læses. Måske højt endda. Vers skal være ved hånden. Det er nok derfra, det lidt støvede begreb "lyrisk husapotek" stammer. Om man køber dem eller låner dem. Nyt eller brugt. Indtil for nylig var Strandbys "Kærlighedsdigte m.m.", som Gyldendal udgav 2006, min favorit.

Flot sprog, fine stemninger, her og der dyppet i lakoniske sidebemærkninger og med spredte indslag fra hverdagens ordforråd.

Af alle bøger af Faaborg-digteren Strandby Nielsen, årgang 1944, forekommer mig "Halvvejs gennem uendeligheden" så helstøbt, at jeg vil placere den - hvis der altså er grund til det - temmeligt højt. Så meget tør jeg sige: Jeg vil anbefale den uden tøven. Selv for dem, som ikke kan være uden det mindste håb, er der trøst at hente:

"Det er jo her, vi bor. I et gammelt håb, der trænger til en kærlig hånd."

Laus Strandby Nielsen: "Halvvejs gennem uendeligheden". Digte. 59 sider. 179,95 kroner. Asger Schnacks Forlag

Annonce
Annonce
Ugeavisen Faaborg

Godt for både sælger, køber og miljøet: Brugt tøj får nyt liv i Faaborg-butik

Annonce
Annonce
Ugeavisen Faaborg

Gratis initiativ: Tag et fire-timers førstehjælpskursus og bliv hjerteløber

Annonce
Forsiden netop nu
Ugeavisen Faaborg

Så er Øhavsmuseet igen ude med hatten i hånden

Midtfyns Posten

Fra Carl Nielsen og Film Fyn til Langelandsfortet og skipperbyen Marstal: Ny udgivelse tæt på den sydfynske natur, historie og kultur

Ugeavisen Faaborg

Efterårsfest i Horne: - Der skal synges, så alle vira og baktusser forsvinder

Ugeavisen Faaborg

Workshop i Faaborg for børn og unge: Lær at lave de fedeste stunt-scener

Ugeavisen Faaborg

Elsker adrenalinen og følelsen af et fedt sving: Christoffer er landets bedste på pitbike

Ugeavisen Faaborg

Musikken, der aldrig dør: Kom og hør om Pink Floyds svendestykke

Ugeavisen Faaborg

Sognepræstens indspark: Jeg misunder ikke de unges virkelighed i dag - men noget kan vi give dem med

Ugeavisen Faaborg

Pragtfilm i Helios - Dune og Dyrholm

Ugeavisen Faaborg

Krøyers Brudekjoler åbner i Faaborg: - Vi har en vare, folk gerne kører langt efter

Ugeavisen Faaborg

Bjørnø i blodet: Kirsten lever drømmene ud - for sig selv og sin afdøde mand

Ugeavisen Faaborg

"Pigen med det store hvide skib" - forfatteraften med Kold og Vraa på Faaborg Bibliotek

Ugeavisen Faaborg

Gaveregn over Huset: Ekstra midler giver spændende oplevelser for brugere og frivillige

Ugeavisen Faaborg

Ugens klumme: Hvad med at hyre de kagebagende chefer?

Ugeavisen Faaborg

De fik en snak med ministeren om ensomhed: Ældrerådet inviterede social- og ældreministeren på kaffe

Ugeavisen Faaborg

Fællessang i Haastrup Foredragsforening

Ugeavisen Faaborg

Legeplads og bålplads ønskes: Pejrup vil satse på børnefamilierne

Ugeavisen Faaborg

Bredt budget vedtaget: Aftale beskytter hverdagens velfærd

Ugeavisen Faaborg

Historiske skoledage i Korinth: - Sjovt at bruge hovedet i stedet for computeren

Ugeavisen Faaborg

Ny aftenskole: Hvis du nørder med andre på et kursus, vil du møde folk på en anden måde i brugsen

Ugeavisen Faaborg

Tidligere håndboldspiller får samme kick som iværksætter: Jeg er lidt af en adrenalinjæger

Ugeavisen Faaborg

Stærke kvinder i fokus i teaterforeningens jubilæumssæson

Annonce