Annonce
Ugeavisen Faaborg

”De forbudte sange” i Helios

De forbudte sange kan opleves i Helios. Pressefoto
Annonce

Faaborg: Bodil Jørgensen fejrer 100-året for Genforeningen med en række fortolkninger af danske sange, der blev forbudt, da Sønderjylland var tysk.

Overalt i verden forsøger flertallet at knægte et mindretal med straf og love. Sådan var det også i perioden 1864-1920, hvor en del danskere måtte affinde sig med at leve i et nyt land, der ikke var deres.

Mange danske skikke og traditioner blev set ned på, også sangtraditionen ude i de private hjem og forsamlingshuse. I 1867 udkom ”Den blå sangbog” for første gang.

Det blev ikke bare forløberen for Den Danske Højskolesangbog, men også en kamp om kultur.

Sangbogen blev meget populær og efterhånden, som den blev genudgivet blev flere og flere sange censurerede af den tyske ordensmagt. Først med advarende stjerner, siden med blanke sider hvor de forbudte sange havde stået. Hvilket – selvfølgelig – førte til, at folk selv skrev dem ned og sang dem i al hemmelighed alligevel.

I ”De forbudte sange” fortolker den folkekære skuespiller Bodil Jørgensen sammen med Martin Schacks kvartet de sange, som man ikke måtte synge.

Det sker ved en koncert i Helios Film- og Kulturhus fredag d. 18. september klokken 19 og 21. Af coronahensyn holdes to koncerter.

Billetter kan købes på: billetten.dk og ved indgangen. Billetterne koster 240 kroner for medlemmer af Faaborg Musikforening, 290 kroner for ikke-medlemmer. Børn og studerende slipper med 50 kroner.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Ugeavisen Faaborg

Gudstjenester

Annonce