Annonce
Ugeavisen Faaborg

En begejstret blaffersang

Et skilt er en meget nyttig rekvisit, hvis man gerne vil samles op, når man blaffer.
Annonce

I januar måned måtte jeg bugsere min bil til autoophugger. Den havde længe haft udefinerbare startvanskeligheder og var sådan set bare en ærgrelse, som den stod der, ustabil og oftest ubrugelig.

Først bagefter undersøgte jeg priserne for offentlig transport og så til min forfærdelse, at en returbillet mellem Svendborg og Faaborg koster 120 kroner. Så er den også betalt, skulle man mene. Og da jeg var færdig med at hidse mig op over transportpolitikken i Danmark, begyndte jeg at tænke kreativt.

Frem af gemmerne kom det gamle, foldbare, firesiders blafferskilt. Dem har jeg to af, hvis jeg skal være helt korrekt, og de har fulgt mig i over 20 år. De er lavet af hvid karton og med bynavne skrevet med fed, sort tusch.

Herning vurderede jeg til at være et overstået kapitel, så jeg tapede et tomt stykke papir over siden og skrev "Faaborg" i stedet. Til den, der måtte vove sig ud i blafferlivet, vil jeg indskyde, at Herning-området kan være noget problematisk. Her kan bilisterne finde på at sænke farten for så at speede op igen, tude i hornet og komme med obskøne fagter og tilråb.

Ellers var mit gamle liv som blaffer, før jeg fik bil og blev doven, meget behageligt. Jeg var en erfaren og heldig blaffer, der tog på stop til faste aftaler uden overhovedet at overveje, jeg kunne komme for sent til dem. Folk kørte gerne omveje på mange kilometer for at fragte mig til mit bestemmelsessted, og jeg blev begavet med den ene interessante samtale efter den anden. Det var meget hurtigere end DSB, og så var det oven i købet gratis. What’s not to like.

Nu står jeg så igen med skiltet og tommelfingeren ude. Der er kommet mange flere biler på vejene, og jeg lægger mærke til, at de fleste bilister kører alene. Nogle vinker beklagende – de skal sikkert dreje lige om det næste hjørne – mens andre kigger forbi mig. Og så er der dem, der samler mig op.

I sin tid var min teori, at røde biler aldrig standser - uvist af hvilken årsag - men denne fordom har jeg måttet revidere, da jeg for nylig blev samlet op af en venlig kvinde i en rød Toyota.

Skolerne i Ollerup holder liv i blafferfaget på Sydfyn, og måske endda i hele Danmark. De bilister, der samler mig op, fortæller, at de sjældent ser folkefærdet andre steder i landet. Så vi er en uddøende race, lader det til, og jeg tilskriver det til dels den magelighed, jeg selv oplevede, da jeg blev bilejer for 13 år siden.

En del af mig gider slet ikke stå der med skiltet, måske i regnvejr og måske efter en dårlig nats søvn. Men når jeg så alligevel får bevæget mig af sted, og den første bil standser, begynder glæden at snige sig ind på mig. Man ved aldrig, hvem man møder, eller hvilken spændende fortælling de kommer med.

Man ved faktisk ingenting på forhånd - og det er i sig selv en kæmpe fornøjelse.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Ugeavisen Faaborg

Gudstjenester

Ugeavisen Faaborg

Vinderen er fundet

Ugeavisen Faaborg

Aktiv herre fylder rundt

Annonce