Annonce
Ugeavisen Faaborg

Faaborg set gennem unge øjne: Spøgelsesbyen

Faaborg set udefra er idyllisk. Pastelfarvede gader. Bindingsværk. Huse fra år syttenhundrede grønkål, og et sammenhold mellem hundrede år gamle generationer, som bygger et standhaftigt borgerskab, der er grund for alle fornuftige sammenkomster i det RIGTIGE Faaborg. Rigtige Faaborg. Min bare, skriver skribenten. Arkivfoto: Maria Retoft Pedersen
Annonce

Når man kører gennem Faaborg fra Svendborg, ser man vandet.

Solnedgange i orange, med bål på stranden og unge der drømmer sig langt væk i alkohol, et forsøg på at glemme virkeligheden.

Øerne, kendetegnet ved Faaborg som politikerne råber højt om ved midtbysdebatter, i et desperat forsøg på at tiltrække fremmede.

Men liv trækker liv.

Og Faaborg er dødt.

Når man kører gennem Faaborg, ser man en stor smuk sø.

En sø som skoler og uddannelsesuddannede sekretærer med spids næse og stærke briller bruger som vartegn og klister på alt, hvad de kan komme i nærheden af med kapers og skolelim.

Man ser bakkerne, der skjuler himlens uhumskheder og dækker over mørket, som samler sig over byen. Faaborg går ind for klima, men alligevel flyder det med plastik, øldåser og brudte venskaber, og blandt sammenholdene er snus og cigaretkæderne blandt mindreårige de stærkeste.

Faaborg set udefra er idyllisk. Pastelfarvede gader. Bindingsværk. Huse fra år syttenhundrede grønkål, og et sammenhold mellem hundrede år gamle generationer, som bygger et standhaftigt borgerskab, der er grund for alle fornuftige sammenkomster i det RIGTIGE Faaborg.

Rigtige Faaborg. Min bare.

Faaborg er et falmet glansbillede. Under den blanke overflade ligger virkeligheden på lur og trækker fremmede ind i et sort mørke af fjendtlighed, rygter og fordomme.

Faaborg er en spøgelsesby.

På de allersmukkeste solskinsdage, kan man næsten glemme alt det grå, men kun for kort tid, for drømme varer ikke evigt. Ikke i Faaborg.

Faaborg er storbysnyltere.

Politikerne gør alt for at trække unge til, et håb, de godt kan opgive, og spare alle de mange milliarder på et langt mere fornuftigt projekt, som for eksempel at give byskolen det, den har brug for, så halvdelen af alle unge efter niende ikke flyttede direkte til københavn. Hvis altså de havde råd.

Faaborg er knuste drømme. Pensionisternes dødeby.

Nyflyttede københavneres fødeby. Fordi der “er så skønt ved vandet”.

Det siger de nu og flytter tilbage, når virkeligheden er sevet ind, og livet sivet ud, og batteriet skal genopfyldes.

Faaborg er en by, man flytter til for at dø.

Vokser op i for at slippe væk.

Men man slipper aldrig væk fra Faaborg.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Annonce