Annonce
Ugeavisen Faaborg

Her er vinderne i vindueskigger-konkurrencen

"Vindueskiggeren" er nu slut, og vi har trukket to vindere i konkurrencen. Arkivfoto

Faaborg: Butiksvinduer og facader i Faaborg midtby er blevet nærstuderet den seneste tid, efter Vores Faaborg & Egn og kampagnen Faaborg hjælper Faaborg skød gang i "Vindueskiggeren".

I "Vindueskiggeren" gik deltagerne på jagt efter bogstaver i butiksvinduerne på ruten, som efterfølgende kunne sættes sammen til et kodeord.

Rigtig mange har fundet frem til det rigtige kodeord, som er: "Faaborg".

Vi lovede at trække en vinder blandt de rigtige svar, og faktisk har vi fået mulighed for at uddele to præmier.

Bog & Idé - Legekæden Faaborg har smidt brætspil i puljen, som de to vindere får ét af hver. Derudover kan begge vindere også se frem til at kunne invitere resten af familien på familieburger fra Svanninge Sognegaard.

De to heldigere vindere, som vi har fundet via lodtrækning blandt de rigtige besvarelser, er:

Mikkel Hansen og Karin Nielsen.

Vinderne har også fået direkte besked.

Tak fordi I ville være med.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Annonce