Annonce
Ugeavisen Faaborg

Hvad er der galt med mig? Jeg holder ikke med nogen

Det slog mig forleden. Måske er jeg bare ikke en rigtig mand.

Rigtige mænd har jo deres fodboldklub, de loyalt følger i tykt og tyndt. Som den aktuelle serie i Ugeavisen Faaborg viser, så kender de typisk samtlige spillere på holdet og kan også huske, hvem der spillede  i sidste sæson - og for 10 år siden. Ofte har de også en vittig, skarp og velformuleret analyse om, hvad der er galt med klubbens træner i øjeblikket, og hvem klubben burde indkøbe for at stå stærkere i næste sæson.

Og der rigtige følelser på spil - rigtige foldboldfans bliver faktisk lidt smådeprimerede, når det går skidt for deres hold.

Når mine kolleger - mest de mandlige - mandag morgen begynder at sende små stikpiller til hinanden med afsæt i weekendens resultater i den engelske fodboldliga, bliver jeg mundlam.

Jeg holder nemlig ikke med nogen.

Om det er Arsenal, Liverpool eller Aston Villa, der har tur i den i øjeblikket, lader mig fuldstændig kold.


Vandmandens lidt flegmatiske tilgang til tilværelsen kombineret med vægtens retfærdighedssøgende princip er nok ikke det bedste brændstof for et passioneret forhold til en fodboldklub.

Bent Warncke


Jeg mangler vist simpelthen den egenskab: At kunne holde med nogen.

Psykologisk kan en forklaring være en miljøskade - som journalist skal man jo helst være så objektiv som mulig og vægte for og imod i mange sammenhænge.

Men det kan vel ikke være forklaringen på mit mangelsyndrom?

Astrologisk set er jeg vandmand med vægt i ascendanten. Det kan måske forklare et eller andet. Vandmandens lidt flegmatiske tilgang til tilværelsen kombineret med vægtens retfærdighedssøgende princip er nok ikke det bedste brændstof for et passioneret forhold til en fodboldklub. Det er mere fodbold som begreb og fænomen, der interesserer vandmanden.

Men hvem tror på astrologi nu om dage?

Dog husker jeg så alligevel tilbage til den tyske klub Borrusia Mönchengladbachs storhedstid i halvfjerdserne, hvor først Ulrik Le Fevre og siden Allan Simonsen - alle danske teenagedrenges store idoler dengang - brillerede i Gladbachs angreb.

Dengang holdt jeg ubetinget med Gladbach i den tyske Bundesliga. Klubben havde også en anden af mine helte på holdkortet, nemlig Günther Netzer. Men i virkeligheden var det nok mest Ulrik og Allan, jeg holdt med, for jeg mistede interessen for klubben, da de to fortsatte deres karrierer i andre klubber.

Så det er jo ikke fordi, jeg hader fodbold. Jeg holder meget af at se bold, hvis det er på et vist niveau, og landsholdet gav os danskere nogle kæmpe oplevelser tilbage i 1980'erne og 90'erne. Jeg var en dem, der fulgte EM-finalen i 1992 mod Tyskland på storskærm i Fælledparken, og da kampen var slut, var der bjørnekrammere til alle omkring én - også dem man ikke kendte. Den slags glemmer man jo aldrig, og dengang holdt jeg med Danmark, hvis nogen skulle være i tvivl.

I skak, som har været min hovedsport siden 17-18 års-alderen, har jeg det lidt på samme måde. Jeg holder dybest set bare med ham/hende, der spiller de bedste partier.

I skak såvel som i fodbold er jeg vist i virkeligheden bare mest loyal overfor selve spillet - ånden og skønheden i spillet.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Ugeavisen Faaborg

80 år

Annonce