Annonce
Ugeavisen Faaborg

Teater i Korinth: Flot sæsonprogram midt i en coronatid

De medvirkende i forestillingen "Mødre" i Korinth Kulturhus lørdag 3. oktober klokken 19.30 er Szhirley, Lykke Sand, Julie R. Ølgaard og Sara Møller Olsen. Pressefoto
Teatret i Midten tager hul på den nye sæson lørdag 3. oktober med forestillingen "Mødre". Antallet af pladser i teatersalen kan stort set bevares trods corona. Til gengæld kan der kun være 50 til spisning i denne sæson mod normalt 80.
Annonce

Korinth: Det er bestemt ikke nogen selvfølge, at der i en lille by som Korinth findes en teaterforening som ”Teatret i Midten”, der i 13-14 år har sørget for teateroplevelser, man ellers skal til de større byer for at opleve.

Og de frivillige teaterfolk i Korinth lader sig ikke slå ud af corona. Et nyt flot sæsonprogram er klar til at blive fyret af med forestillingen ”Mødre” som sæsonpremiere lørdag 3. oktober.


Normalt kan vi være 80 til spisning, men det har vi sat ned til 50 personer i denne sæson. Nu laver vi en bordplan, så vi er sikre på, at folk ikke kommer til at sidde for tæt. Vand bliver serveret i flasker, og vores frivillige går rundt med masker og handsker og serverer vin. Vi har i år bestilt portionsanretninger i stedet for buffet, og derfor er det næsten udelukkende kold mad i år.

Ida Lindhardt


Men selvfølgelig er der udfordringer på grund af corona. Selve teatersalen er indrettet således, at de 100 pladser, der normalt er, faktisk kan opretholdes.

Største udfordring ligger på spisningen, som indleder teateraftenerne.

Tre eksempler på det blomstrende kulturliv i Faaborg-området: I midten Keld Moseholms "Pigen i gyngen", til venstre Ida Lindhardt og til højre Henrik Nielsen, to af de frivillage bag Teatret i Midten i Korinth. Foto: Palle Søby

- Normalt kan vi være 80 til spisning, men det har vi sat ned til 50 personer i denne sæson. Nu laver vi en bordplan, så vi er sikre på, at folk ikke kommer til at sidde for tæt. Vand bliver serveret i flasker, og vores frivillige går rundt med masker og handsker og serverer vin. Vi har i år bestilt portionsanretninger i stedet for buffet, og derfor er det næsten udelukkende kold mad i år, forklarer Ida Ida Lindhardt, der står for tilmelding til spisning.

Hun kan tilføje, at der næsten er udsolgt til spisning hele sæsonen. Ikke mindst til den store forestilling, ”De tre musketerer” med Den ny Opera 13. marts 2021, blev spisebilletterne nærmest revet væk på en dag.

Konceptet er, at maden til sæsonens seks forestillinger med spisning leveres fra seks forskellige restauranter i Faaborg-Midtfyn. I den kommende sæson er det Faaborg Røgeri Café, Årslev Forsamlings&kulturhus, Løgismose Mejeriudsalg, Haastrup Forsamlingshus, Café Fruens Vilje og Hotel Færgegården.

Teatret i Midten 2020-2021

Forestillinger med spisning

3. oktober: Louise Schouw Teater med "Mødre".

31. oktober: Teatret med "Det begynder at blive koldt om fødderne".

28. november: Vigga Bro med "Det kolde nord".

6. februar: Teatergrad med "Aktivisterne".

20. februar: Café Liva med "Hurra!"

13. marts: Den ny Opera med "De tre Musketerer".

Alle forestillinger begynder klokken 19.30. Spisningen begynder klokken 18.

To forestillinger uden spisning

14. oktober 14.00: Vigga Bro med "Ragnarok", børne-/familieforestilling.

27. marts 15.00: Louise Schouw Teater med "Senior Stand-Up - i farver", eftermiddagsforestilling.

Ud over de seks forestillinger med spisning er der en børne-/familieforestilling i efterårsferien og en eftermiddagsforestilling i marts primært henvendt til ældre.

Premieren "Mødre" lørdag 3. oktober er en forestilling, der berører hvert et aspekt i livet efter at være blevet mor. Den tager fat i de mange facetter og spørgsmål, der uundgåeligt følger med forældreskabet. Det er både de store følelser og glæder, men i høj grad også morgenkvalme og ulvetime, søvnmangel og konkurrence om at være den bedste forældre.

Det er en historie om fire kvinder, der mødes i en mødregruppe i deres livs første arrangerede venskab. Om hvad det vil sige at mødes på tværs af forskelligheder i en ny fase af livet.

Det er Louise Schouw Teater, der opfører stykket med undertitlen "Jeg var en god mor - indtil jeg fik børn!"

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Annonce