Annonce
Ugeavisen Faaborg

Unge inviterer til kreativ uge i Faaborg

På Falsetten i Faaborg kan man blandt andet komme til at skate, når de unge inviterer til en gratis og åben aktivitetszone. Arkivfoto: Palle Søby
Falsetten i Faaborg har i uge 29 gratis aktiviteter for unge, hvor man bl.a. kan skate, bytte genbrugstøj og lære at lave grafitti.
Annonce

Faaborg: Fra mandag den 13. til fredag den 17. juli laver unge fra Falsetten en åben og gratis aktivitetszone. Her kan man blandt andet skate, bytte genbrugstøj, komme på DJ-kursus, hænge ud med vennerne og have en hyggeligt uge.

Ikke to dage bliver ens i aktivitetszonen.

- Vi har samlet et program, som viser, hvad unge kan i Falsetten. Vi interesserer os meget for skate, musik, streetart og genbrug, og det har vi lavet en masse workshops ud af, fortæller Lasse Grønning fra Foreningen Falsetten i en pressemeddelelse.


Vi har samlet et program, som viser, hvad unge kan i Falsetten. Vi interesserer os meget for skate, musik, streetart og genbrug, og det har vi lavet en masse workshops ud af.

Lasse Grønning, Foreningen Falsetten


- Vi søger for alle materialer, så man skal bare komme og være med. Dog er det en fordel at have et aflagt stykke tøj med, hvis man vil deltage i tøjbyttebørsen, siger Lasse Grønning.

Annonce

Streetart på højt niveau

Fredag ruller Falsetten Streetart Festival derudaf. Her kan man lære at male grafitti, lave past ups, mestre en posca-tusche og meget mere. Det hele akkompagneret af musik og lys, oplyser de unge arrangører.

- Med økonomisk støtte fra Kulturregion Fyn har vi kunnet hyre dygtige streetart-kunstnere ind som undervisere. Vi vil vise, at streetart både er smukt, socialt og til at lære, fortæller Lasse Grønning.

Sammen med kunstnerkollektivet Dynasti i Odense arbejder Falsetten for, at unges kunst og stemme bliver mere synlig. Du kan være med til at skabe kunsten fredag fra kl. 12 og frem, eller du kan komme og se resultatet til ferniseringen lørdag den 18. juli kl. 12-14.

Annonce

Spillested og skatehal

Det blev kun til én koncert og nogle få ture i det indendørs skateområde, før corona lukkede det nyetablerede Falsetten på Sundvænget 5A. Efter 30 år på Assensvej slog den unge-styrede forening dørene op til nye lokaler i slutningen af december 2019 med et brag af en koncert. Nu er de klar til at åbne igen med en alsidig aktivitetszone i uge 29.

- Falsetten er et fællesskab, hvor vi dyrker upcoming musik, og vi skater. Her er også plads til piger, som skater, og drenge som syr tøj. Dét kan man også være med til i aktivitetszonen. Vi er mange, som elsker Falsetten, og vi glæder os til at vise alle, hvad vi laver, siger formanden Hjalte Jorsal.

Arrangementet er målrettet unge i overbygningen, på ungdomsuddannelser og ældre, men alle er velkomne. Især torsdag og fredag fra kl. 11-15, hvor WhatBox-byggelegeplads indbyder alle til at save, bore, hamre og bygge ud af genbrugsmaterialer.

Arrangementet er støttet af Kulturregion Fyn, Faaborg-Midtfyn Kommune og Børne- og Undervisningsministeriet.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Ugeavisen Faaborg

Kom til KOL-kor i Faaborg

Ugeavisen Faaborg

Kirketider uge 33

Annonce