Faldsled: Falsled Strand Camping afholder vinsmagning med Agger Vin. Det foregår i Jagtstuen på Assensvej 461 den 7. maj klokken 16.
- Smag på lokal, internationalt prisvindende, fynske vine med Nicolai Agger, fra Agger Vin på Falsled Strand Camping. Agger introducerer jer for fire forskellige vine, som har hver deres karakter, smag og historie. Der bliver serveret lidt ost, vindruer og kiks til vinsmagningen. Det bliver både lækkert og informativt, lyder det fra arrangøren.
Agger Vin har Fyns næststørste vingård med 6.000 vinplanter, 5.000 til hvidvin og 1.000 til rosé og nogle gange rødvin (afhængig af kvaliteten af druerne). Vingården har en newzealandsk vinmager, som hvert efterår er i Danmark i seks uger for at stå for arbejdet i vineriet.
Agger Vin ligger kun ca. 15 km fra Falsled Strand Camping.
Arrangementet er for voksne . Praktiske detaljer: 220kr/person. Der er plads til max 20 personer, og der er tilmeldingsfrist d. 5. maj.
Vinsmagningerne er åbne for alle, uanset om man er (overnattende) gæst på pladsen eller ej. Navn, mobilnummer og antal personer skrives til mail@falsledstrandcamping.dk. Eventet holdes ikke, hvis der er under 12 tilmeldte, siger arrangøren. /jfm