Annonce
Ugeavisen Faaborg

Vinterstemninger i Levins Hus

Bente Cooper tager udgangspunkt i de særlige farver, lyde og dufte, der hører vinteren til. Privatfoto
Annonce

Faaborg: Kom og oplev lys i novembermørket, fugle på kviste og små røde huer i sneen, når den professionelle illustrator og lokale kunstner Bente Cooper udstiller "Vinterstemninger" i Levins Hus, Vestergade 3, 5600 Faaborg.

Sådan lyder opfordringen i en pressemeddelelse.

Alle udstillingens værker tager udgangspunkt i de helt særlige farver, lyde og dufte, der kan opleves, inden året går helt på hæld, haven er gået i dvale, og de sidste sommergæster er taget på træk.

Datteren Christina Cooper deltager som gæst på udstillingen med to værker, begge inspireret af design-etnografisk arbejde udført i forbindelse med hendes uddannelse til Cand.IT Product Designer ved SDU.

Trofaste gæster på Bentes udstillinger gennem årene vil også denne vinter kunne glæde sig over et begrænset udvalg af nisser på miniaturelærreder.

Der bliver ingen traditionel fernisering på udstillingen, men hvis vejret tillader det, vil der i den hyggelige gårdhave bag huset være mulighed for at nyde et glas skoldhed glögg i til lejligheden indkøbte engangskrus.

Udstillingen “Vinterstemninger” er åben alle dage fra 14 – 17 fra og med onsdag d. 18 november til og med søndag d. 22 november 2020.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Annonce