Det’ aldrig for sent

Denne artikel indeholder sponsoreret indhold

Fra folkeskole til et liv med stoffer og kriminalitet. Sådan er livet i mange år for Danny Kristensen, og derfor er uddannelse ikke på to-do-listen. Men det ændrer sig, og i dag er den 34-årige faaborgenser i gang med en fuld hf på VUC. Følg uddannelsesrejsen her.

Mit liv har ikke været nogen solstrålehistorie, og nu er jeg pludselig færdig med min hf til sommer. Så kan jeg stå op om morgenen og tænke, at jeg skal ud at gøre en forskel. For jeg vil gerne hjælpe mennesker. Om jeg skal læse videre til sygeplejerske eller pædagog, har jeg ikke helt afklaret endnu.

Sådan siger Danny Kristensen, der gennem de sidste 2,5 år har været på skolebænken på VUC i Faaborg. Et liv med misbrug og kriminalitet er blevet erstattet med en fuld hf og fag som dansk, matematik og billedkunst. Et helt andet liv for Danny, der ved uddannelsesstarten på VUC ikke har gået i skole i 17 år og kommer fra et arbejde som ufaglært håndværker på Lindøværftet.

Jeg startede på uddannelsen, da min søn flyttede ned til mig. Han er 10 år i dag, og da jeg arbejdede på værftet, var han altid det første barn, der blev afleveret om morgenen og det sidste, der blev hentet om eftermiddagen. Jeg blev nødt til at finde på noget, hvor jeg kunne være der for ham. Det blev til en hf, for det giver mig mulighed for et mere fleksibelt arbejde, som jeg også har lyst til at stå op til om morgenen, fortæller Danny.

SU, springbræt og atypisk studerende
Faktisk har en gymnasial uddannelse på VUC ifølge Danny været et nemt valg for ham. Han får SU, et springbræt til drømmejobbet og har samtidig fordelt den toårige uddannelse ud over tre år, så han også har tid til livet som solofar. Men springet fra Lindøværftet til skolebænken er stort, og han er i starten bange for, om han kan finde ud af at færdes mellem studerende. Eller almindelige mennesker, som han kalder det og påpeger, at han har tatoveringer over halvdelen af kroppen og derfor tænker, at han nok ikke ligner en typisk hf-studerende.

Fra første dag på VUC blev den frygt fjernet, for her var alle typer, og alle var søde. I løbet af det første år mødte jeg både elever, lærere og vejledere, og igennem samtaler med dem fandt jeg ud af, hvad jeg skulle bruge min hf til. Jeg vil hjælpe andre mennesker, og det er ikke fremmed for mig, da jeg tidligere har arbejdet som personlig træner. Det handler også om at gøre noget godt for andre.

Fra skolebænk til selvtillid
Det har ikke kun været rosenrødt på VUC for Danny, som kalder det faglige niveau for udfordrende. Men han har holdt fast og er ikke i tvivl. Fællesskabet med de medstuderende har været vigtigt ligesom værkstedstimerne på skolen, hvor de kan få hjælp til lektierne.

VUC har givet mig selvtillid. Jeg kommer med bagage, og så er der alligevel plads til sådan én som mig. Det har givet mig blod på tanden i forhold til fremtiden, slutter Danny og uddyber:

Nu kan jeg også være et forbillede for min søn. Han kan se, det er vigtigt at komme i gang med en uddannelse. Det er aldrig for sent.

Denne artikel indeholder sponsoreret indhold