Åben By blev en succes
Nørager: Trods et lidt fugtigt vejr med regnbyger, var der hele dagen en livlig trafik på kryds og tværs gennem Nørager, da byens virksomheder og butikker lørdag holdt Åben By. Fire hestevogne fra foreningen Hestefolket havde nok at gøre med at transportere de mange mennesker rundt fra den ene virksomhed til den anden. I år var en lagkagekonkurrence på programmet. Deltagerne hentede råvarer hos Nørager Bageri og lavede en kage efter egen opskrift af dem. Publikum kunne på Torvet i Bymidten smage på kagerne, som en dommerkomite vurderede og gav point. Vinder af kagekonkurrencen blev Magnus Kollerup, besluttede dommerne; Årets Borger Thomas Dam, årets Fuglekonge Niels Leth og bagermester Peter Rask. Murermester Jens Jacob Jensen vandt igen i år borgerforeningens årlige mesterskaber i kuglegrill - i år med farserede kyllinger.