Børnehus og naturbørnehave julehyggede i skoven
Møldrup: »Nye folk, nye skikke,« var mottoet, da Møldrup Børnehus og Hejlskovgaard Naturbørnehave forleden holdt fælles julehygge for børn og forældre. De var inviteret med på en juletur i de skønne omgivelser ved Hejlskovgaard fredag eftermiddag. Godt og vel 100 børn og voksne gik med i skoven, hvor de skulle finde det julepynt, børnene gennem længere tid havde lavet til julemanden. Han havde nemlig tabt kassen med julepynt, så indholdet lå spredt i hele skoven, fortalte børnehavernes voksne.