Børnehuset lærte om påsken
Gedsted: Børn, forældre og andre kære familiemedlemmer samt personalet i Børnehuset i Gedsted ønskede hinanden en rigtig god påske med en god »kaffedag«. En dag hvor der er tid til at børnene kan fortælle forældrene om hvad de er optaget af i øjeblikket. Mange børn og forældre var f.eks. en tur forbi »fiskene«, altså de haletusser, som børnene for tiden holder i et akvarium. Børnene fortalte også livligt om hvorledes de i ugerne op til påsken havde været bl.a. ude og finde påskeæg på legepladsen, leget påskelege, klippet diverse påskeklip og sidst men ikke mindst holdt påskefrokost. Så som afslutning på emnet påske og hvad dertil sig hører, valgte man at slutte af med en hyggelig dag med kaffe på kanden og en småkage eller to dertil.