Aalestrup: Carsten Jensens internationale bestseller »Vi, de druknede« kan 8. januar kl. 19 opleves som teaterforestilling på Knaberscenen i Aalestrup, når Vesthimmerlands Biblioteker inviterer til en anderledes måde at opleve stor litteratur. Den massive slægtsfortælling på 600 sider om fire generationer af sømænd fra skipperbyen Marstal opføres som intens fortælleforestilling af Grønnegade Teater fra Næstved. Sømandshistorier, drengestreger, krig og manddomsprøver blander sig med skumsprøjt og skrøner fra de syv verdenshave i forestillingen, der har tre personer på scenen.
Ugeavisen Møldrup-Aalestrup
Bog vækkes til live på scenen
Annonce