Boldrup Museum fik pløjet og sået
Nørager: Der blev sparket dæk og snakket traktorer til den store guldmedalje, da der lørdag blev holdt pløje- og sådag på Boldrup Museum. Arrangøren, Boldrup Museums forening, havde allieret sig med Motor- og Traktorklubben Jylland, der kom med et bredt udvalg af flotte, gamle veterantraktorer og som pløjede og såede museets marker.