Annonce
Ugeavisen Møldrup-Aalestrup

Fjelsøbørn på Københavnertur

22 børn fra Fjelsø friskole fik fornylig en stor oplevelse i Bellacenteret ved København. Hvert år i vinterferien fyldes hallerne med Lego til et Legoworld-arrangement, hvor små og store børn i alle aldre bygger med bjerge af klodser. Fjelsø friskole vandt sidste år en konkurrence mod andre skoler i Nordjylland, og havde dermed sikret sig retten til at gå videre både til Flickball og Lego konkurrencen på landsplan. Lærene Heidi Egedal og Lone Mortensen og ca. 15 forældre- og bedsteforældre mødte op sammen med børnene kl. fem om morgenen, medbringende højt humør og masser af proviant til dagens strabadser. Der var samkørsel i personbiler til syd for Viborg, hvor en turistbus var klar til at tage over, og det blev til en stor oplevelse for små og store. Selv om det var skoler fra andre egne af landet der vandt, så er både børn og forældre taknemlige over den store opbakning der var fra lærere, foreninger og erhvervsliv samt private der støttede med proviant og ikke mindst økonomisk hjælp, ellers var turen ikke blevet til noget. Arrangørgruppen takker for støtten.

Annonce
Annonce

Mest læste

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce