Folkedansen svinger igen
Ulbjerg: Mandag 28. september kl. 20-22 starter sæsonen med folkedans i Ulbjerg, hvor der danses i Ulbjerg Kultur- og fritidscenter. I pausen nydes den medbragte kaffe, the og der synges et par sange. Folkedansen ledes af Helle Thorgård og byder på velkendte og nyere danse. Levende musik leveres af Ghita Henneberg og Anders Christensen på harmonika. Alle er velkomne, både enlige og par, nybegyndere som øvede.