Annonce
Ugeavisen Møldrup-Aalestrup

Forårsopvisning med smil og sjov

Søndag kunne de mange børn og unge på SGFs gymnastikhold endelig vise deres kunnen på opvisningsgulvet. Det blev en skøn og sjov eftermiddag med god gymnastik og dejligt humør. Efter flot faneindmarch indtog børnehavebørnene gulvet. Med tungen lige i munden klarede de det flot og med god opbakning af stolte forældre på tilskuerpladserne. Holdene fra 0.-2. klasse og 3.-5. kl. lavede flotte serier med seje bevægelser og stor præcision. Man kunne tydeligt se, de havde glædet sig til at vise deres kunnen. De drønede rundt i vejrmøller og saltomortaler. Junior og ynglingene viste også store og svære spring og fik publikum til at trække højlydt på smilebåndet med fantasifuld udklædning. Zumbaholdet viste også lidt af deres træning og inviterede publikum og andre gymnaster med på gulvet. Det gik i et forrygende tempo og med sved og smil som gevinst.

Annonce
Annonce

Mest læste

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce