Forstanderpar fortalte om mission i Egypten
Gedsted: Vesterbølle Efterskole bød forleden indenfor til højskoleaften med skolens eget forstander-par Martin og Maria Aamann, der fortalte om deres oplevelse som volontører i Egypten i 2005. Parret rejste ud med Danmission og fortalte om de udfordringer, der mødte dem i hjælpearbejdet i den nordlige havneby Port Said, hvor kløften mellem rig og fattig er ekstrem. Maria D. Aamann hjalp til på hospitalet, hvor hun blev meget overrasket over forholdene.