Godt ålegilde i Låstrup
Låstrup: Ca. 100 borgere var mandag 27. oktober med til det årlige ålegilde på Kulturcenter Værestedet i Låstrup. Der blev sunget sange fra højskolesangbogen og lyttet til harmonikamusik. Formand Ole Kruse bød velkommen og fortalte bl.a. , at Låstrup blev kåret til årets landområde 2014. Bestyrelsen og flere frivillige havde brugt mange timer på arrangementet. De glædede sig over, at så mange mødte op med godt humør og god appetit. Næste arrangement på Kulturcenter Værestedet er 15. december, hvor Skals skoles 5. klasser går Luciaoptog og der er forloren hare på menuen.