HBI uafgjort i sæsonafslutning
Hersom-Bjerregrav: Årets sidste kamp for HBI, en udekamp mod RKG, blev en jævnbyrdig kamp. I kampens start forsøgte RKG at lægge pres på, og kom da også til enkelte chancer, som dog blev reddet af en velspillende Thomas Bonde i HBI målet. HBI-holdet kom da også til pæne chancer. Thomas Overby havde et par gode forsøg, og Casper Andersen havde et skud på stolpen, dog uden at det resulterede i mål, så holdene kunne gå til pause med stillingen nul-nul.