Skals: Søndag 11. november får Multihuset i Skals besøg af klovnen Tapé. Han er tryllekunstner, jonglør, mimer, slangemenneske og klovn, men han er først og fremmest en herlig entertainer, som fanger både børn og voksne. Hans forestilling er en blanding af nye og klassiske klovnerier. Han spiller guitar med noder balancerende på panden, operamusik på kobjælder, viser dressur med næsten ægte vaskebjørn og tager »benene på nakken«. Bakkens Pjerrot har engageret Tapé mange gange og lover publikum en oplevelse ud over det sædvanlige. Skals Bibliotek og Multihuset står bag arrangementet, der kan suppleres med kaffe, saft og hjemmebag i Multihuset. Billetter kan købes på viborg.dk/bemaerkedage, på Skals Bibliotek eller ved indgangen.
Ugeavisen Møldrup-Aalestrup
Klovnen Tapé kommer til Skals
Annonce