Masser af nyt blod til områdets dåvildt
Der er på flere måder kommet nyt blod til dåvildt-stammen i området mellem Skals Å og Simested Å. Sydvesthimmerlands Dåvildt Laug havde således her i foråret fået Naturstyrelsens tilladelse til at udsætte 10 unge dåer som supplement til den naturlige bestand, og de 10 dåer er i sommerens løb blevet til 15, da fem af de unge dåer var drægtige og har sat levedygtige kalve.