Nu træner SUB09-kvinderne igen
18 kvinder fra SUB09-holdet tog lørdag 13. februar hul på træningen i fantastisk klart solskin på Borup Stadion. Formand Lars Justesen bød som klub-repræsentant velkommen med standerhejsning, hvor holdets hhv. yngste og mest erfarne spillere, Anna-Kathrine Mikkelsen og Else Astrup, fik æren af at hejse flaget. Træner Lars Løvig førte an på træningsbanen, hvor spillerne blev udfordret og spillede fodbold. Efter en times træning bød Karin på suppe i klubhuset, mens Lars Løvig fortalte om forårssæsonen, hvor kvinderne gerne skal blive i Kvindeserie Vest, som de rykkede til fra serie et på to halvsæsoner.