Y's Men deler penge ud
Aars: Y?s Men?s Club i Aars har netop bevilget 38.000 kr. til internationale og nationale projekter. Sattelit-TV-stationen SAT-7 får 5000 kr. til at sende TV i Mellemøsten, Nordafrika og Europa bl.a. børne-programmet »GPS«, der viser vej gennem Biblen. Diakonhøjskolen i Aarhus får 5000 kr. til sin internationale linie, hvor unge fra hele verden lærer om diakoni og udvikling i samfund og kirke. Samtalegruppen »Børn og Sorg« i Vesthimmerland og Jammerbudt kommuner får 5000 kr. til sit arbejde for børn og unge med alvorligt syge eller døde forældre og søskende. Skrødstrup Efterskole ved Mariager får 5000 kr. til gaver til kirker og skoler, når elever rejser på studierejse til Sierra Leone for at opleve landet, menneskene, kirken og kulturen. Himmerlands Humanitære Forening i Nørager får 4000. kr. til sin sommerlejr for russiske børnehjemsbørn. KFUM?s Soldatermission får 10.000 kr. i anledning af sit 125 års jubilæum, der fejres med at opføre otte lejligheder til krigsveteraner ved Varde Kaserne. Y?s Men betaler et faderskab til et barn i SOS-Børnebyerne på 1980 kr. og giver 2.500 kr. i jubilæumsgave til sin venskabsklub Moratuwa YMC på Sri Lanka, der i år fejrer 50 års jubilæum. Gaven videregives til et hjem for handicappede piger.